Anders Agger er et ret unikt journalistisk talent, der besidder en sjælden evne til at få folk til at være sig selv. Indimellem kan det dog blive en lille smule kælent, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Det virker ikke, som om Anders Agger er bange for noget som helst

Anders Agger formår som få at favne de mennesker, han interviewer, uden at omklamre dem. Foto: Ulrik Kongsgaard, DR
Anders Agger formår som få at favne de mennesker, han interviewer, uden at omklamre dem. Foto: Ulrik Kongsgaard, DR
Lyt til artiklen

Litteraturen kan, når den er bedst, få os til at se verden med andres øjne og dermed gøre os til mere empatiske og muligvis også bedre mennesker. Når journalistikken er god, kan den lige akkurat også det. Give os en unik adgang til verden filtreret gennem vor næstes briller. Og det er dokumentaristen og DR-skærmtrolden Anders Agger et ganske glimrende eksempel på. Hans åbne og fordomsfri tilgang til sine kilder og emner boner næsten altid ud i vedkommende fjernsyn.

Først og fremmest er det frygtløsheden, der er grund til at beundre. Det virker ikke, som om Anders Agger er bange for noget som helst – måske er det også derfor, han er blevet en figur i Stine Pilgaards roman ’Meter i sekundet’ fra sidste forår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her