Som en guide til at forstå filminstruktør Orson Welles’ genfundne film ’The Other Side of the Wind’, anbefaler Bo Tao Michäelis, at man først ser Netflix-dokumentaren ’They’ll Love Me When I’m Dead’, der folder miseren om den store mesters sidste film grundigt ud.
»De vil elske mig, når jeg er død«, sagde han. Men fik han ret?
Som en trofast væbner fulgte fotografen Gary Graver (th.) Orson Welles gennem det mangeårige projekt med at gøre instruktørens sidste film i Hollywood færdig. Foto: Netflix
Lyt til artiklen
Henter...
Med Shahens fald i 1979 i Iran skete der mange forfærdelige ting. Blandt andet, at den store filminstruktør Orson Welles’ film ’The Other Side of the Wind’ af pekuniære årsager forsvandt sporløst og ufuldendt. For 33 år efter Welles’ død i 1985 at dukke op i 2018.
Det er en skrækkeligt fascinerende metafilm. I og med at den både handler om en døende instruktør, som skaber sin sidste film, mens man asymmetrisk følger handlingen i just denne film. Både en satirisk sædeskildring af et opgejlet filmmiljø og en slags dogmefilm med dristig sexscene. Og er man filminteresseret i almindelighed og i manden bag mesterværker såsom ’Citizen Kane’ og ’Ondskabens øje’ i særdeleshed, er og bliver denne film et must. Om den er et sørgeligt makværk eller et sælsomt mesterværk er op til egen vurdering.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
