’På hovedet i et album’ er et enkelt koncept, men det er veludført. Den slags bør man ikke lukke, skriver Erik Jensen i denne klumme.

P8 jazz er både givende og vidende

    Miles Davis med sin trompet i Montmartre i 1982. I 1959 lod han trumpeten strække ud på *Kind Of Blue' og skabte den såkaldte modal jazz, hvor melodien er vigtigst. Foto: Jan Unger
Miles Davis med sin trompet i Montmartre i 1982. I 1959 lod han trumpeten strække ud på *Kind Of Blue' og skabte den såkaldte modal jazz, hvor melodien er vigtigst. Foto: Jan Unger
Lyt til artiklen

Jeg er en novice i jazz, indrømmet. Men til gengæld en meget ivrig en af slagsen. For når man mere eller mindre uforberedt bestemmer sig for at udvide sin kulturelle kapital med en helt ny musikalsk genre, er der virkelig meget at opdage, så mange glæder at gå ombord i.

Selvfølgelig har jeg hørt jazz før. Men kun lystbetonet og sporadisk uden at forholde mig til de viltre eller tilbagelænede toner med nogen særlig viden. Som for eksempel saxofonisten Art Peppers vidunderlige album ’Winter Moon’, der i en årrække syntes at have sat sig fast i CD-spilleren på Sabine’s Cafeteria, hvor jeg vist også selv sad mere eller mindre fast.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her