For de fleste af os er januar fyldt med selvskuffelse og mørke rande under øjnene. For det lykkes som regel hverken at tabe sig, læse flere svære bøger, se sine venner mere eller at drikke mindre.
Men et afsnit af den amerikanske podcast ’Death, Sex & Money’ fra WNYC Studios gav mig 30 minutters pause fra min egen uformåenhed midt i årets kedeligste måned. Afsnittet hedder ’Fran Lebowitz’s Guide to Life’ og er i al sin enkelhed opløftende, fordi man får lov til at flytte ind i Fran Lebowitz’s hårde sofa og hendes had til litterære cirkler for en lille stund.
Afsnittet er en liveoptagelse af et interview, som værten Anna Sale har lavet med den amerikanske forfatter i Californien, og det handler om hendes syn på talent versus held, om lange venskaber, kendte mennesker, der ikke kan dy sig for at tale om sig selv til andres begravelser, og om hendes had til vandreture.
»Det værste, folk gør, er at tage på vandreture. For det første er tøjet skrækkeligt. Og så skal man gå op ad ting. Det er noget, jeg kun ville gøre, hvis der var en tysk soldat bag mig med en pistol«, siger hun, da de taler om at opholde sig udendørs.
Og når Fran Lebowitz synes, hun ikke behøver at blive en bedre udgave af sig selv, behøver man måske heller ikke selv.
Hun forstår heller ikke, hvorfor hun er den eneste, der skal betale skat i hele New York, og så fraråder hun alle at blive venner med forfattere: »Har du nogensinde mødt en«, spørger hun og fortsætter: »Ærlig talt er de ikke den bedste type mennesker at blive venner med. Jeg foretrækker dem døde«.
Meget rige mennesker burde også sidde i fængsel for at tro, at de har fortjent at være rige, hvis man spørger Fran Lebowitz, og så hader hun at følges til fest med andre mennesker:
»Jeg forstår ikke, at folk frivilligt følges med andre mennesker nogen steder hen, især til fest. For man skal hele tiden deale med dem. Det er et forfærdeligt momentært ægteskab, hvilket er bedre end et rigtigt ægteskab, men ikke så godt som at gå til fest alene«.
Hun hader også cocktailfester, men har til gengæld lært at holde af middagsselskaber, fordi det med alderen sker sjældnere, at hun »bliver sat mellem to mænd, der taler om deres karriere, som om det var en landing i Normandiet«.
Den endegyldige billet til at give sig hen til de mørke rande og bruge resten af januar på ingenting tilbyder hun, da hun siger, at hun og den afdøde forfatter Toni Morrison brugte et helt år af deres liv på at se det daglige afsnit af O.J. Simpsons retssag og tale i telefon om den bagefter. Selv havde hun lidt dårlig samvittighed, fordi hun følte, at hun burde skrive, men tilgav hurtigt sig selv med bemærkningen: »Well, Toni gør det«.
Og Fran gør det også – når hun altså ikke har travlt med at dele skideballer ud. Så måske resten af januar skal gå med at se tv og skælde folk ud, der dyrker for meget motion og spiser for sundt.
fortsæt med at læse
