Jazzen fylder påfaldende lidt på de nationale kanaler. Men heldigvis er der YouTube, og der er masser af jazz, skriver Henrik Palle i denne klumme.

Det er mageløst god musik. Men du må på YouTube for at nyde den

Der er ikke meget med Charlie Parker på YouTube, men han blev gestaltet af Forest Whitaker i Clint Eastwoods film 'Bird'.  Foto: Warner Bros / Ronald Grant Archi/Ritzau Scanpix
Der er ikke meget med Charlie Parker på YouTube, men han blev gestaltet af Forest Whitaker i Clint Eastwoods film 'Bird'. Foto: Warner Bros / Ronald Grant Archi/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det betyder ingenting, hvis det ikke har swing. Sådan digtede Edward Kennedy ’Duke’ Ellington i 1931 i toner, og udsagnet har siden stået til troende i talrige versioneringer – en af de mere mindeværdige er den med Ella Fitzgerald, der virkelig sætter en fed streg under, hvad swing er for en størrelse.

Desværre – eller det modsatte, alt efter hvilket gemyt man måtte være – fylder jazzen kun uhyre lidt, hvis man er bruger af medier som DR og TV 2. Sidder man en onsdag aften med sin kop og sine finskbrød foran skærmen med et spinkelt håb om, at der kommer eksempelvis ’Don’t Get Around Much Anymore’ strømmende ud af højttalerne. Ja, så skuffes man – lige som i den gamle sang, hvor Liva Weel påpeger, at minderne dem har man da lov at have.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her