»Fuck, jeg glæder mig til at sætte det i«.
20-årige Frederik Bastian stirrer i få øjeblikke direkte ind i fremtiden. Han ser sig selv i en sofa på Østerbro, med en Playstation III-controller i hænderne, klamme håndflader og et fladskærmfjernsyns lys dansende i ansigtet.




























