I spilbranchen er der tradition for at lave demoer af spil; tillokkende smagsprøver på det færdige spil.

I sig selv intet odiøst i det. Men ’Gran Turismo 5 Prologue’ er hverken demo eller færdigt spil – det er en pauseklovn, der praler af PlayStation 3-konsollens svulmende muskelkraft i fotorealistisk grafik, indtil det ’rigtige’ ’Gran Turismo 5’ udkommer. Formentlig om et års tid. Demo eller ej, strategien viser spilseriens betydning for Sony; siden den første PlayStation så dagens lys, har ’Gran Turismo’-spillene fungeret som et teknologisk pejlemærke og været afgørende for salget af konsoller. Det store salgsargument for ’Prologue’ har været den længe ventede onlinedel, der lader op mod 16 spillere ræse mod hinanden – en obligatorisk tilføjelse, da de computerstyrede modstandere kører forudsigeligt og blottet for fandenivoldskhed. Alligevel skuffer onlinedelen, når dens brugerflade og muligheder sammenlignes med konkurrenter som ’Forza Motorsport 2’ eller ’Project Gotham 4’ på Xbox 360; noget så simpelt som at oprette et motorløb og invitere vennerne til ræs er ikke muligt. Listen af mangler er lang. Væk er alle tidligere ’Gran Turismo’-spils udfordrende køreprøver. Tilbage er kun 30 løb og 70 biler (’Gran Turismo 4’ til PlayStation 2 havde mere end 700). Værst er dog, at ’Gran Turismo’-seriens evige akilleshæl stadig spøger: Bilerne bliver ikke så meget som ridset ved kollisioner. Dermed falder spillets realisme fra hinanden, og illusionen om en detaljeret kørefysik spoleres, når man uden konsekvenser kan foretage katastrofeopbremsninger ved at bruge forankørende som bremseklodser. Fristelsen er ganske enkelt for stor, når man har kørt tre omgange og aner chancen for at møve sig forbi konkurrenterne i det sidste hårnålesving. Frustrationen over alle manglerne forøges af, at ’Gran Turismo 5 Prologue’ i øvrigt er en sublim køreoplevelse: Supplerer man spillet med et rat og sætter spillets sværhedsgrad i vejret, udlever man drømmen om at køre sportsvogn, mens bekymringer om benzinforbrug, vægtafgift og ridser i lakken drukner i brølet fra en Dodge Viper GTS eller Ferrari F430. Drømme er værd at vente på. Den manglende besindighed hos Sony og Polyphony har givet os et smugkig, der er både lovende og skuffende. Selv ved topfart føles ’GT5: Prologue’ som en dyr forret.