0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dokumentarfilmfestival med masser af debat: Ibiza-gate, Al-Hol-lejren, platformsøkonomi, kærlighed, klima og kunstig intelligens. Seks live-debatter streames fra scenen i Pressen

Live
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Live
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Live-debatter i Politikens Hus

CPH:DOX bliver fyldt med digitale live-events, når festivalen i dag skydes i gang. Et stort anlagt debatprogram med 40 digitale live-talks og -debatter, hvor Politiken er medvært for 13 produktioner, hvoraf halvdelen bliver produceret live fra scenen i Trykkehallen Pressen i Politikens Hus.

Herfra kan du opleve debatter om seks meget forskellige film - om platformsøkonomi, kunstig intelligens, danske børn i de syriske lejre, klima, kærlighed og undersøgende journalistik.

Du kan se alle debatter live på Facebook. Alle debatter streames efterfølgende on demand på politiken.dk/live. Det er gratis at se med.

Live fra Pressen:

22. april kl. 17: De danske børn i de syriske fangelejre

Debat: Kan man gøre børn til ofre for forældrenes handlinger?

Hvordan bør Danmark forholde sig til de danske børn, som lige nu befinder sig i de syriske fangelejre? Og hvilke konsekvenser har vores manglende handlinger?

Mød generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, advokat Knud Foldschack, journalist og dokumentarist, Nagieb Khaja og retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. Moderator: Journalist på Politiken, Morten Frich.

Torsdag 22. april kl 17 Live på Facebook.

Se også filmen ’Children of the Enemy’ om én mands stædige kamp for at få sine syv svenske børnebørn ud af Al Hol-fangelejren i Syrien sætter en uforglemmelig fortælling ind i et brændende politisk dilemma på cphdox.dk.

23. april kl. 19:30: Platformsøkonomi og arbejdsrettigheder

Debat: Forbedres eller forværres arbejdsvilkårene gennem platformøkonomi, og er arbejdsrettigheder et kompromis for at opnå fleksibilitet?

Det danske arbejdsmarked oplever et stigende antal platformsøkonomiske koncepter, som med deres involvering af købt arbejdskraft kan virke som en trussel for vores danske model. Er arbejdsrettigheder et kompromis for at opnå fleksibilitet? Forbedres eller forværres arbejdsvilkårene med såkaldt gig-økonomi? Og kan EU sikre mindsteløn og rettigheder på tværs af Europas lande?

Mød EU-kommissær, Nicolas Schmit, formand for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F, Tina Møller Madsen, medstifter af Hilfr, Nicolai Søndergård Kjær og direktør i Wolt Danmark, Søren Meier Svendsen. Moderator: Morten Hjortshøj, Politiken.

Fredag 23. april kl. 19:30 Live på Facebook.

Se også filmen ’The Gig is Up’, som går bag om den globale gig-økonomi i en film, hvor det nye app-proletariet af Uber-chauffører og cykelbude også selv tager ordet på cphdox.dk.

27. april kl. 20:30: Menneskehjernen vs. kunstig intelligens

Debat: Er kunstig intelligens en sejr for neurovidenskaben eller dens største fjende?

Mød videnskabsjournalist og neurobiolog Lone Frank, neuroforsker Christof Koch og professor på CBS Mikkel Flyverbom. Debatten er modereret af Politikens techredaktør Michael Jarlner.

Se debatten Live på Facebook tirsdag 27. april kl. 20:30, og se filmen ’The Brain’ om det 21. århundredes dilemmaer om kunstig og biologisk intelligens på cphdox.dk.

28. april kl. 17: Klimakampen og dit digitale fodaftryk

Hvordan påvirker det klimaet, at du bruger Chrome frem for Firefox som browser? Og hvad kan vi hver især gøre for at mindske vores digitale klimaaftryk?

Mød tidl. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), direktør i IT-branchen, Natasha Saxberg og formand i IDA, Thomas Damkjær Petersen, samt instruktør af ’70/30′, Phie Ambo. Efter debatten læser forfatter Amalie Smith op af sin tekst ‘Internettet taler’, som er skrevet til rapporten. Moderator: Adam Hannestad, Politiken.

Se debatten Live på Facebook. Du kan se filmen ’70/30’ på politiken.dk fra 21. april kl. 21:30.

Torsdag 29. april kl. 21:30: Graverjournalisterne, der afslørede ’Ibiza-gate’

Samtale: Hvordan navigerer undersøgende journalister rundt i lovgivning og historier, mens de beskytter deres kilder?

Annonce

Hvad kræver arbejdet som graverjournalist, og hvordan navigerer man rundt i lovgivning, historier og kilder? Hvilke risici løber graverjournalisterne, når de offentliggør hemmelige optagelser og citerer anonyme kilder i deres arbejde for at afsløre international korruption?

Mød filmens hovedpersoner, de to journalister Bastian Obermayer og Frederik Obermaier (Süddeutsche Zeitung), der dækkede Ibiza-gate, og som også tidligere stod bag afsløringerne af Panama Papers. Moderator: Frauke Giebner, Politiken.

Se debatten Live på Facebook. Du kan se filmen ’Behind the Headlines’ om de to tyske graverjournalister får nys om en politisk skandale, der ender med at vælte en europæisk regering på cphdox.dk.

Hjælp til dine kærlighedskvaler

Samtale: Har du kærlighedskvaler, som du har brug for råd til fra Kærlighedsbrevkassen?

CPH:DOX og Ibyens Kærlighedsbrevkasse inviterer til Københavns bedste kærlighedsrådgivning med selveste Doctor Love aka. Felix Katzenelson i selskab med medvirkende og instruktører fra filmen ’Elsker, elsker ikke’ Kathrine Skibsted, Caroline Mathilde Salic og Andrine Moland, der alle sidder klar med råd og vejledning til dig og hele Danmarks hjertesorger. Send dine kærlighedsdilemmaer til hjerte@pol.dk.

Se panelet Live på Facebook. Og se filmen ’Elsker, elsker ikke’ på cphdox.dk.

Læs mere