Vi sad i taxaen på vej til lufthavnen, da Patty ringede til mig. Jeg lærte hende at kende for snart 20 år siden, da jeg som ung studerende flyttede til San Francisco. Her lejede jeg et værelse i hendes victorianske hus med udsigt ud over Bay Bridge. I sommer boede jeg igen hos hende. Nu med min mand og vores to teenagebørn. Vi havde uger forinden forladt vores hjem i Washington D.C. og kørt tværs over det enorme land. Med på rejsen havde jeg en plastikbøtte med beige indhold. Min surdej, som jeg opdyrkede, da vi flyttede til USA og som havde givet os utallige surdejsbrød og rugbrød.
Jeg havde husket den hele vejen, hvor den var røget ind og ud af motelværelser, køletasker og hotellobbyer, inden jeg stillede den i Pattys køleskab. Der stod den så også, da jeg sad i taxaen på vej ud til lufthavnen.
