Vi skulle have været på den perfekte ferie sammen. Sådan en ferie, hvor man virkelig lærer hinanden at kende og bliver klar over sine styrker og svagheder, udholdenhed og evne til at levere. Hvor man lærer, hvilken knap man skal trykke på for at få en god dag.
Nej, jeg har ikke mødt en ny mand. I stedet har jeg købt en espressomaskine, og da den ankom et par dage før påskeferien, var det oplagt, at vi skulle på ferie sammen. Derfor blev maskinen pakket i bilen og fragtet op i vores sommerhus, hvor jeg så for mig, hvordan jeg langsomt ville perfektionere mine evner ud i at lave baristaværdig kaffe. De første dage gik det overraskende godt. Ud kom den ene vellykkede kop efter den anden. Jeg lavede cappuccino, espresso, double-shot og decaf. Jeg tænkte, at jeg fra nu aldrig mere vil betale over 40 kroner for en kop brun væske med mælk, når det er så nemt at lave det derhjemme. Men to dage inde i ferien vågnede maskinen og var sur. I stedet for honningtyk væske med lækker crema, spyttede maskinen kun to millimeter kaffe ud. Jeg opsøgte straks dr. Google og blev sendt ind i en vildmark af YouTube-videoer, Facebookgrupper og internetfora, hvor andre delte erfaringer om maskinen.
