Efter utallige års tøven, tvivl og vaklen er vi flyttet fra Københavns Indre By til Amager. På danmarkskortet en rejse så lille, at den dårligt kan måles, og på cykel kun 27 minutter fra den ene destination til den anden. Men mentalt føles det som at flytte til et andet univers. For Indre By – eller København K – har altid været noget helt særligt. København K ER at være københavner med stort K.
Det er daglig vandring i det, de jyske skole klasser får kaldt danmarkshistorie. Det er solen, der går ned over Søerne og i sit sidste suk rammer Hellig Kors Kirkes tag og lader himlen eksplodere i farver. Det er en lang bue udenom Strøget og uendelige picnics på tæpper i byens småpissede parker. Det er Irma-hønen, og det er svanerne, der skutter sig. Det er Kim Larsen og hans ’Hjerter Dame’, der sætter fodspor over Dronning Louises Bro. Det er en endeløs vinduespudsning af kulsorte ruder, fordi trafikken langs Søerne stadig er en af de værste i Europa. Det er lyden af liv og død, når ambulancerne i døgndrift kører til Riget. Det er nattens gaver i din cykelkurv, cigaretpakker, halve shawarmaer og dåseøl. Det er hele byens sovende, pruttende, elskende puls, der ligger under dig, mens duet øjeblik svæver frit, klarsynet og fuldstændig lykkelig på vej hjem efter en stor aften ude. Det er demoer, romaer, maratonløb og afspærrede gader.
