Min forelskelse i det sydfranske køkken begyndte med ratatouille. Den berømte grøntsagsret, der er bedst, når drivhuset bugner med tomater, auberginer og squash, der er blevet kysset med sol, men som ikke er blevet for store. De forskellige grøntsager bliver skåret ud, sauteret med masser af løg og hvidløg, rosmarin og herbes de Provence.
Sådan lavede jeg i mange år ratatouille. Også da jeg i nogle måneder boede i Sydfrankrig og kunne gøre det helt autentisk ved at gå på marked og vælge de bedste grøntsager til retten. Men så kom filmen ’Ratatouille’ – Disneys animationsfilm om rotten Remy, der har en guddommelig gastronomisk sans for mad, og som – ved hjælp af menneskehænder – laver retten til karikaturen på en blasert, snobbet anmelder, Anton Ego, der smelter i sin hårde skal og græder, da han spiser retten. Fordi den minder ham om mors mad. Men anretningen er fin og sofistikeret og langt fra det landlige udgangspunkt, retten har.
