Man kan beskylde amerikanerne for meget. Blandt andet for, at de har overhældt vores lille land med fastfood og dårlige spisevaner, men nogle gange har de altså fat i den lange ende. Især når det gælder kål. Jeg har stadig smagen af den fuldstændige fabulous kålsalat, jeg for nogle år siden spiste på en hip restaurant i New York, og som jeg har forsøgt at kopiere i mit hjemmekøkken flere gange. Mit lokale supermarked, Whole Foods, er fyldt med frisk kål i kæmpe bunker og afskygninger, jeg ikke har set før, og efter jeg har boet her i Washington i et år, er jeg overvældet over kreativiteten inden for kålsalater.
Laver du salat på kål frem for den meget udbredte iceberg, som kommer fra Californien og siden 1970’erne har domineret salatbordet på grund af dens evne til at blive produceret effektivt og billigt, får du en kæmpe gevinst på sundhedskontoen. En salat, der består af iceberg, tomater og agurk består nemlig mest af vand. Vitaminindholdet er meget lille, og er grøntsagerne avlet i drivhus og ikke i rigtig jord, er næringsindholdet endnu ringere. Bliver det hele bundet sammen af en købt, fed dressing, er sundhedsgevinsten til at overse. Desuden hverken mætter det eller giver energi.
