Det bedste ved at leve for at spise er, at der hele tiden kommer nye overraskelser. Som for eksempel forleden aften, hvor jeg lavede appelsinstegte rosenkål i sojaingefær, der for den utålmodige kan lyde lidt omstændeligt, når de skal ind og ud af ovnen flere gange, men resultatet er, at de, der spiser med ved bordet, bryder ud i lovsang, når retten bliver serveret. Det er flere dage siden, jeg lavede retten, og jeg tænker stadig på, hvor godt det smagte.
De appelsinstegte rosenkål er røget ind på min top-10-liste over livretter og får mig igen til at tænke: Hvorfor er det, vi har så svært ved at slippe kødet, når det grønne køkken smager så godt? Måske fordi vejen derhen er lang og kræver mange nye vaner, før vi for alvor bliver overbevist om, hvor godt det er. Jeg har arbejdet intensivt med det grønne køkken i flere år og har derfor samlet nogle af min bedste erfaringer med at få den grønne mad til at smage enestående.
