Lyt til artiklen
Jeg er rigtig dårlig til lave mad sammen med andre herhjemme. Jeg har det bedst med at gå rundt for mig selv i køkkenet og filosofere i stilhed, så jeg har aldrig haft brug for et samtalekøkken.
Det lyder ikke så flot at sige det, men jeg spiser højst hjemme én gang om ugen, og normalt er det min kone, Anni, der står for maden. Det er hende, der styrer kasserollerne her i butikken, og den måde, hun gør det på, har jeg stor respekt for. Hun har den fantastiske indstilling, at hun aldrig springer et ordentligt måltid over. Hun laver altid 'rigtig mad' - selv når hun er alene hjemme, hvor hun kan finde på at diske op med retter som ossobuco til sig selv.
