Foto: CAMILLA STEPHAN
Nyt om mad

Debatten om havregryn »top ærgerlig«

Polemikken om akrylamid har sat spørgsmålstegn ved, om havregryn er sunde. Men det er de, understreger Videncenter for Fødevarer og Sundhed.

Nyt om mad

Det er »top ærgerligt«, at der er rejst tvivl om, at havregryn er sunde. Det siger Gitte Gross fra Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos, til den nye bog 'Hvad er det du spiser'.

I bogen skriver forfatterne, at der er en kræftrisiko forbundet med at spise havregryn. Årsagen er, at der opstår det skadelige stof akrylamid under forarbejdningen.

»Den smule akrylamid, der er i havregryn, er forsvindende lille«, siger centerleder og bromatolog Gitte Gross.

Hun mener, det ville være et stort problem, hvis polemikken fik folk til at lade være med at spise havregryn.

Deltag i debatten i

En fin kombination i et lille gryn »Havregryn er et godt, sundt og billigt næringsmiddel. De indeholder masser af fibre, sunde fedtstoffer, protein og gode kulhydrater, der er med til at sænke det skadelige kolesterol i blodet. Og så mætter de i lang tid. Det er altså en ideel morgenmad«.

Hvad siger du til, at vi næsten dagligt får at vide, at noget er kræftfremkaldende?

»Det er et faktum, vi må leve med - og håndtere i praksis - hvis det er sandt. For ti år siden tænkte vi ikke på akrylamid i forbindelse med mad. Det blev opdaget ved et tilfælde. Siden har man arbejdet på at finde ud af hvorfor, og hvad man kan gøre for at reducere problemet, og hvor skadeligt det er«.

»Vi vil hele tiden opdage nye ting - og lære at håndtere eller undgå dem. Som forsker har man et særligt ansvar for, at det man kommer frem med, kan bære. Borgerne kan jo ikke hitte ud af, hvad der er op og ned på det her, og har tillid til forskernes autoritet«.

Spred risikoen

»Mange fødevarer indeholder stoffer, der er mindre sunde. Hvis vi helt skulle undgå giftstoffer, kunne vi ikke spise noget som helst. Der er ikke noget, der er helt risikofrit«.

Ifølge Gitte Gross er en del af løsningen at spise varieret:

»Så spreder man både næringsstoffer og eventuelle skadelige stoffer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce