I går blev der i flere medier drysset kræftfremkaldende effekter på danskernes foretrukne morgenmad, havregryn.
Børsen omtalte en ny version af bogen ’Hvad er det, du spiser?’ og citerede forfatteren forfatteren Ane Bodil Søgaard for, at »der tilsyneladende er en helt overset kræftrisiko ved at spise havregryn«.
Forklaringen skulle ligge i, at der i produktionen af havregryn dannes det kræftfremkaldende stof akrylamid. Forsvindende lille risiko Men nyheden viste sig at være en forsinket, om end utilsigtet aprilsnar. Fødevareforskere fik travlt med at fjerne cancerstemplet på havregrynspakkerne: En forsvindende del af indtaget af akrylamid kommer fra morgenmadsprodukter. Ja, og det er i øvrigt kun bevist, at akrylamid er kræftfremkaldende for dyr, lød det i kor fra eksperterne. »Det er første gang, jeg nogensinde har været med til at gå ud med et decideret dementi. Da jeg hørte historien, tænkte jeg – åh nej – hvis det her hindrer nogen i at spise havregryn, er det meget, meget skidt. Man kan dårligt vælge noget, der er sundere at spise«, siger Anja Olsen, forsker i sammenhængen mellem kost og kræft i Kræftens Bekæmpelse. Selv munden og pennen bag påstanden trak den konstruerede sandhed tilbage. Misforstået og fejlciteret »At havre pludselig skulle være forfærdeligt kræftfremkaldende, det er en and. Og det er grusomt, hvis nogen holder op med at spise havregryn af den grund«, siger Ane Bodil Søgaard, der føler sig misforstået og fejlciteret. I Børsen blev hun præsenteret som en fødevareforsker, der rådgiver fødevareministeren. I realiteten er hun en 66-årig pensioneret forsker med et økologisk landbrug. Fire-fem gange om året er hun til møder i Det Rådgivende Fødevareudvalg under Familie- og Forbrugerministeriet.
