Foto: CAMILLA STEPHAN
Nyt om mad

Havregryn giver kraft - ikke kræft

Årets fødevare-and. Sådan betegnes historien om, at havregryn er kræftfremkaldende. Vi fejlinformeres for ofte om skadelige fødevarer, mener eksperter.

Nyt om mad

I går blev der i flere medier drysset kræftfremkaldende effekter på danskernes foretrukne morgenmad, havregryn.

Børsen omtalte en ny version af bogen ’Hvad er det, du spiser?’ og forfatteren Ane Bodil Søgaard for, at »der tilsyneladende er en helt overset kræftrisiko ved at spise havregryn«.

Forklaringen skulle ligge i, at der i produktionen af havregryn dannes det kræftfremkaldende stof akrylamid.

Forsvindende lille risiko
Men nyheden viste sig at være en forsinket, om end utilsigtet aprilsnar. Fødevareforskere fik travlt med at fjerne cancerstemplet på havregrynspakkerne: En forsvindende del af indtaget af akrylamid kommer fra morgenmadsprodukter. Ja, og det er i øvrigt kun bevist, at akrylamid er kræftfremkaldende for dyr, lød det i kor fra eksperterne.

»Det er første gang, jeg nogensinde har været med til at gå ud med et decideret dementi. Da jeg hørte historien, tænkte jeg – åh nej – hvis det her hindrer nogen i at spise havregryn, er det meget, meget skidt. Man kan dårligt vælge noget, der er sundere at spise«, siger Anja Olsen, forsker i sammenhængen mellem kost og kræft i Kræftens Bekæmpelse. Selv munden og pennen bag påstanden trak den konstruerede sandhed tilbage.

Misforstået og fejlciteret
»At havre pludselig skulle være forfærdeligt kræftfremkaldende, det er en and. Og det er grusomt, hvis nogen holder op med at spise havregryn af den grund«, siger Ane Bodil Søgaard, der føler sig misforstået og fejlciteret.

I Børsen blev hun præsenteret som en fødevareforsker, der rådgiver fødevareministeren. I realiteten er hun en 66-årig pensioneret forsker med et økologisk landbrug. Fire-fem gange om året er hun til møder i Det Rådgivende Fødevareudvalg under Familie- og Forbrugerministeriet.

Mange usande historier om mad Der er ikke tale om en enkeltstående misinformation, siger professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet. Han er frustreret over at arbejde på et felt, hvor misinformationerne nærmest dagligt flyver om ørerne på danskerne. »Fødevareområdet er særligt hårdt ramt, for det er noget, alle kan forholde sig til. Morgenægget og havregryn er sunde fødevarer, men det er, som om alle vil høre, at de er usunde. Og folk vurderes på, hvor meget og hvor højt de råber, i stedet for hvad de siger«, siger Lars Ove Dragsted. Farlig konsekvensMen tendensen er ikke mediernes skyld alene, mener han. Forskere har travlt med at lovprise deres eget arbejde, og når de samtidig ikke kan styre pressens omtale, opstår der en farlig cocktail.

Konsekvensen er, at danskerne ryster på hovedet over selv troværdige informationer om madens sunde og usunde sider, siger han.

Lyt til officielle udmeldinger

Også Kræftens Bekæmpelse ærgrer sig over, at danskerne bombarderes med oplysninger om, at den ene og anden madvare nu fremkalder cancer. »Det bedste, man kan gøre som forbruger, er at vente på nogle officielle udmeldinger. Hvis vi mener, noget virkeligt er et problem, vil vi samarbejde med Sundhedsstyrelsen og gå den vej for at advare mod noget eller anbefale noget andet«, siger Anja Olsen. Både Kræftens Bekæmpelse og Lars Ove Dragsted begræder regeringens lovforslag om at nedlægge Motions- og Ernæringsrådet. »Motions- og Ernæringsrådet er et autoritativt ekspertpanel, der efter at have vendt hver en sten i forskningen bliver enig om en udtalelse. Når det bliver nedlagt, mister befolkningen en kilde til objektiv information«, siger Lars Ove Dragsted.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce