Tulip, Tican og Stryhns er interesserede.
Syv-otte hænder ryger i vejret, da dagens tredje foredragsholder, ireren Prannie Rhatigan, lægger ud med et usædvanligt spørgsmål. »Hvor mange herinde spiser tang hver dag?«. Tang hver dag. Der er ikke mange forsamlinger i Danmark, der ville kunne mønstre så mange vedholdende spisere af de store alger. Men de 55 mennesker, der er mødt frem til symposiet ’Seaweeds’ i Carlsberg Academys foredragssal, er heller ikke i nogen grad repræsentative for den danske befolknings tangindtag. Der er tangforskere, tangdyrkere, tangiværksættere, der er mesterkokke fra Noma, der vil gøre tang til en del af det nordiske køkken. Der er entreprenører som Jens Møller bag kaviar-erstatningsproduktet Cavi-Art, der er mikrobiologer og læger og kemikere og eksperter i fødevaresensorik, kort sagt det meste, der kan kravle og gå i den lille danske tangbranche.
LÆS ARTIKEL Boost din sundhed med tang i maden
Formålet: At få skubbet dansk og nordisk tang ud på scenekanten. Sagen er nemlig, at tang ifølge sine fortalere smager rigtig godt, langt bedre, end folk tror, og så er det sundt.
Tang kan fungere som smagsforstærker Endog meget sundt. Tang indeholder omkring ti gange så mange mineraler og vitaminer pr. gram som landgrøntsager. Det indeholder omega-3-fedtsyrer, antibakterielle komponenter, store mængder antioxidanter, det er kolesterolsænkende, det kan erstatte sundhedsskadeligt salt med sunde kaliumklorid-forbindelser, og så indeholder det en naturlig version af det kritiserede tilsætningsstof mononatriumglytomat – det tredje krydderi.
