Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: THOMAS BORBERG
Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kalk i vandet koster millioner

Ud over arbejde, irritation og kemikalier koster belægninger fra kalken i vores vand samfundet mange tabte kroner.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dryppende haner, løbende toiletter og belægninger i elkogere, vandrør og varmtvandsbeholdere. Kalken er særligt i det østlige Danmark en syndig ingrediens i det postevand, vi lukker ud af haner og brusehoveder. Der er ikke noget sundhedsskadeligt ved det høje indhold af kalk, understreger fagfolk, men de hvide flager sætter sig i rør og installationer, ligesom de begrænser levetiden af eksempelvis vaskemaskiner og toiletter.

Derudover bruges der kemikalier til at komme tilkalkningen til livs, så også miljømæssigt vil der være store fordele ved blødere vand, fremhæver Martin Rygaard.

Jordlag gør forskellen

Det er særligt det østlige Danmark, der har hårdt og kalkholdigt vand. Men også de tættest befolkede områder i Jylland og på Fyn har hårdere vand end gennemsnittet. Ifølge drikkevandsbekendtgørelsen, der opstiller kvalitetskrav til postevandet, bør vandet have en hårdhed på mellem 5 og 30 hårdhedsgrader (hD). I hovedstadsområdet ligger niveauet i snit på omkring 20 hD, men i vestegnskommuner er niveauet faktisk over de anbefalede 30 hD, viser tal fra Geus. I praksis betyder det, at borgere i det østlige Danmark skal bruge mere sæbe og rengøringsmiddel end vestjyder. Det danske postevand hentes op af tusindvis af forskellige vandværker rundt omkring i landet. Forskellen i kalkindholdet skyldes de jordlag, som grundvandet trænger igennem, og i den østlige del af Danmark hentes vandet fra meget kalkholdige grundvandsmagasiner.



Svenskere og tyskere fjerner kalken

Martin Rygaard fra DTU fortæller, at lande omkring os i udgangspunktet har lige så kalkholdigt vand, men når det kommer ud af hanerne hos skåningene og tyskerne, er det meget blødere.

Årsagen er, at staten her har besluttet at indsætte blødgøringsanlæg ved kilden. »Det hårde vand, vi accepterer i eksempelvis København, accepterer man ikke andre steder. Argumentationen er blandt andet besparelser, fordi der er færre kalkudfældninger, ligesom miljøet skånes for kemikalier«, siger Martin Rygaard.

Energiselskab søger fælles løsning Københavns Energi, der leverer drikkevand til over en million danskere, er begyndt at arbejde hen imod en lignende løsning herhjemme. Selskabet har taget initiativ til at samle landets andre store vandforsyninger for derved at sætte skub i kampen mod kalken ved kilden.

Produktchef Jens Andersen fra Københavns Energi fortæller, at staten tidligere har været meget skeptisk over for at pille ved grundvandets kalkindhold. »På grund af den store fokus på klimaforandringer og energiminimering er det på tide at tage bolden op igen. Vi vil prøve at få kalken ud af vandet, for det ser ud til miljømæssigt og energimæssigt at være den bedste løsning«, siger han.

Se på din elkedel Et billede på de tilsyneladende store fordele ved at blødgøre vandet finder Jens Andersen i en elkedel. Her sætter kalken sig på varmelegemerne, og det tager længere tid og mere el at varme vand op, indtil elkedlen afkalkes. »Det vil man undgå med blødere vand, og på samme måde vil man ikke få kalkaflejringer i rørene, og vandet vil ikke møde samme modstand. Derfor sparer man energi ved blødere vand«, siger Københavns Energis produktchef. Han understreger, at der, i samarbejde med kommunerne, skal et større analysearbejde til, før danskerne kan begynde at nyde godt af blødere vand. Indtil den dag er det op til forbrugerne selv at opsøge løsninger, der kan minimere generne ved det kalkholdige vand.




Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden