Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Saltindtag. Der er ingen beviser for, at det er skadeligt at spise salt i mængder som danskerne gør.
Foto: Rune Pedersen

Saltindtag. Der er ingen beviser for, at det er skadeligt at spise salt i mængder som danskerne gør.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidsskrift: Nyt kostråd om salt holder ikke

American Journal of Hypertension mener, at Fødevarestyrelsens råd om at spare på saltet er uden beviser.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen beviser for, at det er farligt at spise salt i de mængder, danskerne gør – det vil sige 8-10 gram om dagen. Det mener redaktørerne for det anerkendte tidsskrift for blodtrykssygdomme, American Journal of Hypertension (AJH).

LÆS ARTIKEL

Der er godt nok beviser for, at store mængder salt kan være skadeligt, men det kan for små mængder også være. Et indtag af salt som det danske ligger formentligt inden for det sikre område:

»Mine kolleger og jeg mener, at råd og vejledninger bør være baseret på tilstrækkelig med beviser, og når de beviser ikke findes, er det uklogt at komme med den slags råd. Vil du ændre folks vaner, bør det ske på områder, hvor videnskaben er klarere«, skriver professor Hillel Cohen, medredaktør på tidsskriftet, i en mail til Spis&Bo.

Tirsdag kom Fødevarestyrelsen med sine ti nye kostråd, og rådene indeholdt for første gang anbefalinger til danskerne om at reducere deres daglige indtag af salt med 3 gram til 5-6 gram dagligt.

Det sker primært for at sænke danskernes risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjertesygdomme.

Samme dag udkom AJH med et temanummer om den debat omkring saltreduktion, der raser i bl.a. USA i øjeblikket. Tidsskriftet bragte indlæg fra både fortalere og modstandere af saltreduktion, men stillede sig klart på modstandernes side ved at erklære, at der ikke er tilstrækkelig beviser for, at f.eks. 10 gram er »for højt«, men måske grund til at tro, at det ligger inden for et normalområde, som kroppen selv forsøger at opretholde. Ifølge danske myndigheder kan saltreduktion spare 1.000 liv om året og 400.000 tilfælde af for højt blodtryk. Men det holder ikke ifølge Cohen:

»Påstandene om reduktion i blodtryk og reddede liv er baseret på simulationer og upassende fremskrivninger – ikke ægte data«, siger Hillel Cohen.

Men hvorfor ikke være på den sikre side og bede folk om at reducere – hvis nu det viser sig at virke?

»Der skal man bare huske på, at der kan være utilsigtede konsekvenser, når man beder industrien reducere f.eks. salt. Da der var et massivt skift fra smør til margarine i 50’erne og 60’erne, baseret på ’logik’ frem for data, endte industrien med at bruge farlige transfedtsyrer for at gøre planteolier faste. Madpyramiden med lavt fedt og højt kulhydratindhold var også baseret på ’logik’ frem for data, men kan have medvirket til stigningen i tilfælde af diabetes«.

»Så vil industrien denne gang tilføje ukendte, giftige konserveringsmidler i stedet for salt, der jo har en konserverende virkning? Vil de tilføje ekstra sukker eller fedt for at forbedre smagen? Argumentet om ’at det kan ikke skade’ lyder fornuftigt, men er det ikke nødvendigvis. Derfor er data så vigtigt«, siger han.

Danskerne kan se forbindelse

Debatten om salt er blusset op i hele verdenen, efter at det amerikanske medicinske institut, IOM, blev bedt af myndighederne om at lave en vurdering af salt. Modsat tidligere konkluderede IOM nu, at ideen om, at jo mindre salt, jo bedre, var forkert. Der findes ifølge IOM ingen overbevisende studier, der viser, at det er gavnligt at sænke indtaget af salt, så længe det ikke er meget højt. Hvor præcis ’normalområdet’ ligger, vil IOM ikke udtale sig om. Herhjemme ser Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet ikke grund til at genoverveje det nye råd.

LÆS OGSÅ »Der er altid diskussioner, men vi har forholdt os til den bedste litteratur, der findes, og det er helt klart vores vurdering, at der er en årsagssammenhæng mellem salt, højt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft«, siger afdelingschef Gitte Gross fra DTU.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden