Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Kåltid. Det er ikke sikkert, at man vil kunne få dansk rødkål i hele den normale sæson i denne vinter. Mange steder har rødkålene taget skade af den lange tørkeperiode i sommer efterfulgt af meget regn.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommervejr har slået halvdelen af rødkålen ihjel

Rødkålen på Jesper Andersens biodynamiske rødkålsmark er revnet på grund af vejret.

Nyt om mad
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ligner et flippet sceneri fra en fremmed planet: På det ene jordstykke står rosenkålsplanterne og stritter i vejret med stænglerne dækket af små knolde, gule blade vældende ud fra toppen, som underlige bonzai-palmetræer. Og på jordstykket lige ved siden af er jorden dækket af mørklilla planter med enorme, forrevne blade. Det er rødkålen, en grøntsag helt uden farven grøn.

LÆS ARTIKEL

Men der er også noget helt galt på Jesper Andersens biodynamiske kålmark på Birkemosegaard.

»Du kan se, hvordan rigtig mange af dem er sprængt«, siger Jesper, og peger på et af de mange krakelerede kål.

De ser ud til at være revnet af indre pres, som om noget har forsøgt at presse sig ud af dem. Det er dog ikke så dramatisk. Over sommeren blev kålene udsat for nærmest tropisk varme i en af de varmeste og tørreste somre i Danmark nogensinde, og da regnen endelig vældede ned, gik Jespers rødkål i gang med at vokse eksplosivt.

»Kraften med at gro og vandoptaget har været så stort, at den sprænges i stedet for: Kriii!«, siger han med et smil og gestikulerer en eksplosion i luften med sine hænder.

For en mand, der inspicerer en afgrøde, der er 60 pct. ødelagt, er Jesper Andersen i overraskende godt humør. Der skal mere til at slå en landmand omkuld.

»Der er jo altid et eller andet produkt, der går galt. Lige meget om det er en kold sommer, varm sommer, tør sommer, våd sommer – noget lykkes rigtig godt, andet går helt ad Pommern til. I år har vi ikke haft noget græs til køerne, fordi det var for tørt. Men når vi har så mange ting, er der jo altid noget, det ikke går helt galt med«, siger han.

De fleste rødkålsdyrkere har oplevet det samme i år, også de konventionelle landmænd. En konsekvens ifølge Gasa Odenses direktør Jens Nannerup er, at forbrugerne nok må regne med, at der sidst på sæsonen kun vil være relativt små, danske rødkål tilbage på hylderne. Men nogen rødkålstørke kommer der ikke til at være, for de kan bare importeres fra andre lande.

Rødkålene på Birkemosegaards mark – altså dem, der overlevede varmen, tørken og regnen – bliver høstet hen ad vejen og sendt ud til kunderne. Jesper Andersen og hans kone, Kalatrong Apairatana (kaldet Kung), leverer nemlig direkte til forbrugerne. Kung bestyrer gårdbutikken, der tiltrækker lokale og ikke mindst masser af gæster fra de omkringliggende sommerhuse på Odden og rundt om Sejerøbugten. Det har den meget imødekommende og umiddelbare thailænder en naturlig evne til:

»Jeg kan huske alle folks navne, deres børns navne, deres børnebørns navne – alle folk bliver behandlet som VIP’s«, siger hun.

Birkemosegaard leverer også såkaldte Torsdagskasser til almindelige forbrugere til afhentning på udvalgte adresser i København, man kan købe via webbutikken, i Torvehallerne, de leverer grøntsager til medlemmerne af indkøbsforeningen Københavns Fødevarefællesskab og poser med kød og grønt direkte til en stribe restauranter: Relæ, Bæst, Noma, Manfred, Kødbyens Fiskebar, Stedsans, Osteria 16, Gustavs Bistro, Il Buco og andre af byens bæredygtighedsorienterede restauranter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er er noget, vi blandt andet er kommet til, fordi kokkene har boet i sommerhus i området og så har været forbi og prøvet vores grøntsager«, siger han.

Birkemosegaard er leveringsdygtig i flere specialiteter: De sælger såkaldte monsterrødbeder – massive firekilos knolde på størrelse med menneskehoveder – til restauranter, der godt kan lide at skære dem i helt fine skiver og rulle dem sammen som en cigar eller bager dem hele i ovnen. De har sortkål, en italiensk kåltype med sortgrønne blade, der står og troner ved siden af rosenkålene og gør sceneriet på den lille kålmark endnu mere eksotisk. I det selskab er rødkål lidt kedeligt. De har også cirka 120 styk biodynamisk kvæg og mel fra mange korntyper, og en del af det ryger til mølleriet Aurion i Nordjylland.

Min fordom omkring rødkål er, at de alle smager ens. Jeg har aldrig fået et dårligt rødkål, og jeg kan ikke huske at have fået et, der var exceptionelt. Er rødkål ikke bare rødkål?

»Ikke helt. Sagen er, at rødkål ofte indgår i retter, får en dressing på eller koges til en varm rødkålssalat. Men jeg tror godt, hvis du lavede en blindtest, at du kunne finde varianter, der smagte forskelligt. For rødkål er jo mange forskellige sorter, ligesom rosenkålene eller hvidkålen. Der er jo nogle hvidkål, der smager meget sødt og blidt, mens andre er kraftigere og skrappe i det«, siger han. Men tilføjer, at han ikke selv går meget op i smagen af netop rødkål.

»Den ryger jo altid ned i noget eller er kogt med noget. Det er meget sjældent, at jeg bare smager et rødkål alene, og vi har ikke undersøgt, om der er en forskel – for at være helt ærlige. Men rosenkålen, der kan jeg smage forskel på de forskellige sorter, for dem spiser jeg rå. Tidligere troede folk, at rosenkål skulle være sådan noget overkogt noget. Jeg HADER kogt rosenkål, for pokker da. Men frisk fintsnittet rosenkål, appelsinskiver, mandler og en god olivenolie – vuf, det kører, der skal jo ingenting til!«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi går tilbage til gården, passerer hans gamle Ferguson-traktor med et lad fyldt med grotesk store rødbeder og ind i et pakkerum, hvor der står bundter af poser med grøntsager med sedler, der angiver den restaurant eller børnehave, de skal til. I køkkenet bliver der stillet frokost på bordet, heriblandt en frisk rødkålssalat og en kogt og overordentlig cremet klassisk rødkål.

»Jo, jeg spiser det i stort omfang, men mest kogt. Jeg synes, min kone laver en rigtig god kogt rødkål, hvor hun indkoger den med masser af æbler, så kålene nærmest er holdt sammen af en æblegrød. Der er ikke noget væske, der løber ud af den, sådan som man ofte oplever. Og så godt med ribssaft, så den får en kant. Jo, den er god«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden