Kylling er en hyppig hverdagsspise, men fuglen kan blive alt fra vidunderligt saftig til tør og kedelig. Derfor viser kok Thomas Rode, hvordan du gør kyllingen saftig.

Thomas Rode: Sådan steger du hverdagskyllingen saftig

Lyt til artiklen

Ingredienser

1 økologisk kylling
kødsnor
stjerneanis
sort peber
salt
olivenolie
økologisk citron

Sådan gør du:

  1. Begynd med at klippe vinger og gump af, men smid det ikke ud - gem det til en god fond.
  2. Snør kyllingen sammen med kødsnor. Det gør, at kyllingen bliver ensartet stegt.
  3. Kom kyllingen i et ovnfast fad. Kom olivenolie over og krydr med sort peber, revet stjerneanis, salt og skal fra en økologisk citron.
  4. Steg kyllingen 15 min på 225 grader.
  5. Steg videre på 180 grader 25-30 min.
  6. Tag kyllingen ud af ovnen og lad den hvile et stykke tid, før du skærer den ud. Det gør, at saften ikke løber ud af kyllingen, men bliver i kødet, og dermed gør kyllingen saftig ved servering.

Tip: Vil du have sprødt skind, så pak kyllingen ud dagen før den skal bruges, og dup den med køkkenrulle. Lad den stå utildækket på et fad i køleskabet. Så er du godt på vej mod saftig kylling og sprødt skind.

Mette Mølbak

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her