Disse pandekager er kun sødet med æble og vanilje, så hvis du ønsker en sødere version, kan du tilsætte lidt sukker til dejen eller røre en smule ahornsirup sammen med den græske yoghurt.

Lidt sundere: Æblepandekager med kardemomme og granatæble

Der er dejlig sødme og syrlighed i pandekagerne med mandler, kanel, kardemomme og æble.
Der er dejlig sødme og syrlighed i pandekagerne med mandler, kanel, kardemomme og æble.
Lyt til artiklen

4 personer

Pandekagedej

100 g havregryn
50 g mandler
1 tsk. kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. bagepulver
2 æg
1 æble, revet
175 ml mælk

Topping

2,5 dl græsk yoghurt
1 tsk. ren vaniljepulver
2 appelsiner
kerner fra 1 granatæble
2 spsk. usaltede pistacienødder

Sådan gør du:

  1. Pandekager: Kom havregryn og mandler i en foodprocessor og blend det til mel – rør kanel, kardemomme og bagepulver i. Pisk æg, revet æble og mælk sammen og bland de tørre og våde ingredienser sammen.
  2. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter – steg derefter små pandekager i olie eller smør på en varm pande.
  3. Topping: Rør græsk yoghurt sammen med vaniljepulver. Skær appelsinerne i tynde skiver eller både, og hak pistacienødderne fint.
  4. Server pandekagerne sammen med vaniljeyoghurt, appelsin, granatæble og pistacienødder.

Ditte Ingemann

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her