4 personer
Ingredienser
Forårsruller
- 100 g øresvampe, tørrede
- 50 g glasnudler
- 100 g tigerrejer
- 1 fed hvidløg
- 1 stort løg
- 35 g forårsløg
- 1 gulerod
- 50 g bønnespirer
- 200 g hakket svinekød
- 100 g krabbekød
- 1 æg
- 3 spsk. fiskesauce
- 1/2 tsk. sort peber
- 1 pakke rispapir, stykker a 16 cm
- neutral olie til stegning
Fiskedipsauce
- 4 dl vand
- 1 dl lys eddike
- 10 spsk. rørsukker
- 2 dl fiskesauce
- 2 fed hvidløg
- 1 rød bird eye-chili
- 1/2 stor rød chili
- saft af 1 lime
- saft af 1 mandarin/klementin
Tilbehør
- 200 g blandet grøn salat, f.eks. salatblade, blomsterkarse, friséesalat, brøndkarse
- 20 g rød syre
- 60 g mynte
- 20 g fiskeurt
Sådan gør du:
- Forårsruller: Udblød øresvampene i vand i ca. 15 minutter, og dup dem tørre. Udblød glasnudlerne i vand i 15 minutter, og klip dem i stykker af 3 cm.
- Pil rejerne, og hak dem fint.
- Skyl grøntsagerne, og pil løg og hvidløg. Hak begge løg, forårsløg og øresvampe fint. Skær guleroden i fine strimler.
- Bland alle grøntsagerne, kød, krabbekød, rejer, glasnudler og æg i en skål. Ælt det igennem, til du har en ensartet fars. Krydr med fiskesauce og peber.
- Fyld en skål med koldt vand. Læg et rent viskestykke på bordet. Tag tre stykker rispapir, og dyp dem i vandet, læg dem herefter ved siden af hinanden på viskestykket, til de bliver bløde.
- Læg en spiseskefuld fyld på hvert papir, og fordel det, til det er en lang pølse. Rul rullen en omgang, fold højre og venstre side ind til midten, hvor de mødes, og rul færdig. Gør på den måde alle forårsruller klar.
- Fiskedipsauce: Kog vand, eddike og sukker op, og lad det køle af. Tilsæt fiskesaucen.
- Pil og hak hvidløg og begge slags chili fint. Bland hvidløg, chili, limesaft og mandarinsaft i, og lad saucen hvile i cirka 10 minutter før servering.
- Tilbehør: Skyl salat og urter, og anret dem på en stor tallerken med fiskedipsauce i 4 små skåle. Lad det stå klar på bordet.
- Varm fedtstoffet op i en dyb pande, til det syder. Steg rullerne i den varme olie, til de er gyldne, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- Anret på et stort fad, og server straks, mens de er varme. Ved bordet tager man lidt grøn salat med forskellige urter og ruller det om rullen. Dyp i saucen og spis.
Tip: Øresvampen kaldes også judasøre og kan købes tørret i specialforretninger og på nettet. De grønne salater og urter giver en frisk, krydret smag til det dybstegte, og samtidig undgår man at få fedtede fingre.
fortsæt med at læse



























