I milde vintre kan man finde de første mælkebøtteblade under hækken, i køkkenhaven eller på engen allerede i februar.
Og fra marts følger bellis, eller tusindfryd, som den også kaldes, efter. Kig især på græsplæner og tilgrænsende bede, hvor der ikke bliver luget alt for flittigt. De færreste er nok i tvivl om mælkebøttens udseende. De spæde skud er en lille roset af takkede, lysegrønne blade – den er let at finde, hvor jorden er bar – og hvis man er i tvivl, kan planten kendes på den hvide mælkesaft, der kommer frem, når man plukker et blad. Selv om der er 1.000 småarter af mælkebøtte med hver sit udseende, er det nok at vide, at det er en mælkebøtte, når man skal spise den.






























