0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prøv Politikens nye grønne madmagasin Læs mere

Kend de fem grundsmage og bliv en mesterkok

Det er ren kemi: Et måltid opleves nemlig som mættende, når alle fem grundsmage er repræsenteret på tallerkenen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
OLESEN PETER HOVE
Foto: OLESEN PETER HOVE

Smag. Ingredienser, der tilfører maden smagen af umami.

Mad og drikke
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mad og drikke
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tænk på klassisk dansk smørrebrød. Et stykke med flæskesteg, for eksempel.

Det smager bare godt, kan de fleste blive enige om, og det er der en forklaring på. Nemlig, at det enkelte stykke smørrebrød er komponeret, så alle fem grundsmage spiller en rolle: Rugbrødet er bittert. Kødet med svær er salt og umami. Og rødkålssalaten og de syltede agurker er sødt og surt.

Også i en elsket ret som stegt flæsk med persillesovs er alle grundsmage repræsenteret.

Drop opskrifterne
»Der er ikke noget fremmed eller nyt over at lave mad, hvor der er både salt, sødt, bittert, surt og umami på tallerkenen. Vi gør det allerede«, forklarer kokken Inger Kjærgaard. Hun underviser bl.a. i grundsmage og tilsmagning af mad i sit firma The Cookroom.

»Men ved at sætte ord på smagene og være mere bevidst om betydningen af dem kan vi overføre principperne til al madlavning. For eksempel, når man smager en enkel jordskokkesuppe – der er sødlig – til med syre i form af eddike og serverer den med baconstykker eller sprødstegte rugbrødscroutoner drysset med salt«.

Men smag består også af aromaer, som vi opfanger gennem næsen. 70 procent af det, vi smager, genkender vi gennem lugtesansen, og vores hjerne kan lagre tusindvis af aromaer. Det er med næsen, du kan afgøre, at det bitre, du tygger på, er persille. Aromastofferne giver altså nuancer til grundsmagen, og det er også værd at tænke over, når man smager maden til. For mangler din gryderet eller sauce noget sødt, kan du selvfølgelig tilsætte almindeligt, hvidt sukker. Men du kunne også bruge mørk muscovadosukker – uraffineret rørsukker – der har nuancer af malt, lakrids og tobak. Eller honning, sød vin, frugtsaft eller en god chutney.

LÆS ARTIKEL Og så er Inger Kjærgaards råd, at du øver dig – og tager dig tiden til at smage maden ordentligt til. Det tager måske tre minutter, men de er givet godt ud. »Brug grundsmagene som krydderi og brug det, du har i skuffer og skabe. Hvis du mangler en ingrediens i en opskrift, så vælg noget andet, der repræsenterer den samme smag. Fordelen ved at have et begrænset udvalg i køkkenet er, at du får dem brugt, mens de er friske og fulde af smag – i stedet for at have en hel masse stående, som du måske købte den dag for længe siden, du skulle lave en thairet«.



Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden