Foto: MARTIN LEHMANN
Vin

Her er syv myter om vin

Røverhistorier, forældede råd og sejlivede sandheder. Vi tjekker syv af dem.

Vin

Vinverdenen er fuld af gode røverhistorier, forældede råd og sejlivede ’sandheder’. Hvad skal man tro, og hvad er blot myter?

MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave

Vi tager her et kig på syv af de mest udbredte og interessante af slagsen.

1. Vin med bobler kaldes champagne
Nej, vin med bobler kaldes mousserende vin, eller, hvis der er færre af dem, altså boblerne, perlevin. Champagnebetegnelsen er forbeholdt vinene fra området af samme navn i det nordlige Frankrig.

Her er man meget nidkær i beskyttelsen af et af vinverdenens bedst kendte varemærker, og det er tilmed forbudt producenter af andre mousserende vine at benytte betegnelsen ’champagnemetoden’ på etiketten for at forklare fremstillingsmetoden.

I øvrigt har ikke al vin fra Champagne bobler, idet der faktisk laves en – godt nok minimal – mængde stille hvid-, rosé- og rødvin under navnet Coteaux Champenois.



Og nu vi er ved champagne: Nej, der er intet som helst videnskabeligt bevis (eller fornuftig forklaring) på, at en teske, hvad enten den er af sølv eller ej, nedstukket i en åbnet flaske mousserende vin skulle have en positiv effekt på bevarelsen af boblerne.

2. Vin bliver bedre med alderen
»Det er som med vin, XX bliver bedre med alderen«, siger man. Det er en af de mest sejlivede vrangforestilling om vin, der findes, at den bliver bedre med alderen. Det er kun en forsvindende lille del af dagens enorme udbud af vine, der vinder ved lagring.

Heldigvis. For langt de fleste vine drikkes inden for få døgn efter indkøbet.

Myten stammer formentlig fra en svunden tid, hvor vinkonsumptionen primært var forbeholdt et klientel med vinkældre, og hvor vinstilen mange steder krævede flere år på flaske, før vinene var tilgængelige.

Når de i dag forlader kældrene, er langt størsteparten klar til at blive drukket, og i mange af dem er en vis friskhed endda et ret så væsentligt element.

Helt vås er det dog ikke. Prisen på bedre og dyrere vine – og visse typer som f.eks. klassificeret Bordeauxvin, Barolo fra Italien eller Vintage Portvin – retfærdiggøres først efter nogle år, hvor vinen begynder at vise det, der for alvor adskiller den fra mainstreamvin.

3. Vin har godt af at blive trukket op i god tid
Hvordan dette tip kan blive ved at overleve på bagsiden af et utal af vinflasker er en gåde. Tror importører og producenter, at forbrugerne næsten forventer at finde det misvisende råd? Den lille kontaktflade, der skabes mellem luftens ilt og vinen, blot ved at flasken åbnes, er alt for begrænset til at gøre en forskel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Drikker man derimod et stort glas, sker der lidt mere i flasken (men det råd ser måske ikke så godt ud på etiketten), og hælder man vinen på en karaffel eller op i margretheskålen, bliver den iltet i så omfattende grad, at en del unge vine vil ’åbne sig’ og give mere aroma og smag fra sig.

4. God vin kommer fra sydvendte skråninger
Det er sandt, at mange vinmarker ligger på skrånende jord eller måske ligefrem stejlt faldende bjergsider, men at Bacchus elsker bakker er dog en sandhed med modifikationer. Bl.a. vil de på den sydlige halvkugle være uenige i, at sydvendte skråninger er at foretrække. Her er det ofte lige modsat, hvilket også kan være tilfældet i meget varme områder på vores breddegrader. Og de berømte Bourgognevine kommer i udstrakt grad fra østvendte skråninger.




Fordelen ved skråninger er, at jorden drænes, for vinplanten har det ikke så godt med længerevarende fodbad. Stokkene skygger heller ikke så meget for hinanden, når de står en anelse forskudt i højden. Skråninger er dog absolut ikke et krav. Det bedste eksempel er nok Medoc-halvøen i Bordeaux, der lægger jord til nogle af verdens bedst kendte og dyreste rødvine. Her er visse steder, der er flade som pandekager, men til gengæld med dræningsfremmende grus i jorden.

5. Rosévin blandes af rød- og hvidvin
Der er kun en meget lille andel kvalitetsrosévin, der må fremstilles således, hvoraf den mest kendte er rosé champagne. Ellers får man primært rosévin ved to metoder. Enten lader man blot skallerne fra de blå druer (i hvilke farvestofferne findes) ligge kortvarigt sammen med mosten, så den akkurat når at blive farvet en anelse.

Afhængig af druesort og vintype kan det variere fra nogle få timer til måske et døgn eller halvandet. Eller også tapper man ret hurtigt en portion most fra sin gærende rødvin, inden den når at blive rødvinsfarvet, og lader den gære videre til en rosévin.

6. Jo højere alkohol, desto bedre vin
Nogle vil argumentere for, at alkoholen i sig selv er den væsentligste faktor i en vin, men ser vi bort fra den berusende virkning, er der ikke nogen sikker og direkte sammenhæng mellem procenter og vinkvalitet. Forhold som balance, intensitet og kompleksitet er langt vigtigere for kvaliteten end mængden af alkohol. For meget alkohol kan være direkte negativ for vinoplevelsen og gøre vinen ’sprittet’ og brændende.

Der er dog en indirekte sammenhæng mellem alkoholniveau og vinkvalitet. Jo modnere druer, desto mere sukker indeholder de, og desto højere bliver alkoholindholdet. Umodne eller undermodne druer vil alt andet lige give en dårligere vin – og give en lavere alkoholprocent. Tidligere kunne en vin med lav alkoholprocent derfor godt indikere en mindre god høst/vin. Umodne druer er dog et langt mindre problem i dag, bl.a. på grund af klimaforandringer og forbedrede teknikker i markarbejdet.

7. ’Tårer’ på vinglasset vidner om kvalitet

Nej, det vidner om alkoholindholdet i vinen. Forklaringen på fænomenet er halvkompliceret og teknisk og involverer både overfladespænding, kogepunkt og tyngdekraft. Interesserede kan søge yderligere oplysninger om Marangoni-effekten på nettet f.eks. Det centrale er, at alkohol har mindre overfladespænding og fordamper hurtigere end vand, hvilket medfører, at der skabes bevægelse af væske mellem det tynde lag vin på glassets inderside og vinens overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ En simpel test kan afsløre, at der er noget om snakken: Stoppes fordampningen, ved at vinglasset dækkes til, kan man konstatere, at ’tårerne’ ikke længere falder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce