Lyt til artiklen
Jeg husker det stadig meget tydeligt. Det var for syv-otte år siden i en mikroskopisk vinkælder i en lille garage på nordsiden af Etna, at jeg for første gang for alvor stiftede bekendtskab med orangevin.
’Den gale belgier’, vinproducenten Frank Cornelissen, knælede ned for at skubbe det tunge stenlåg væk fra en af de store lerkrukker, han havde begravet under kældergulvet, og fra dybet fremdrog han en vinprøve. Den var gyldent orange og lettere tåget, og som jeg senere beskrev den »uden tvivl en af de mest personlige og mangefacetterede italienske hvidvine, jeg har smagt«.
