Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økologisk. Engang rynkede vinkendere på næsen ad økologisk vin. I dag er det ikke til at komme uden om. TEGNING: Mette Dreyer

Økologisk. Engang rynkede vinkendere på næsen ad økologisk vin. I dag er det ikke til at komme uden om. TEGNING: Mette Dreyer

Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vinskole: Økovinen er blevet mainstream

Når øko-, bio- og naturvinsbegreber fyger forbrugeren om ørerne, er det svært at skille fakta fra markedsføring.

Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der var engang for ikke så forfærdeligt længe siden, da økovin var lidt af et skældsord. Det var den almene forståelse, at økologiske vine var ringere produkter, hvor almindelig kvalitetstankegang var ofret på miljøforbedringens hellige alter.

Det var dengang, man knap var klar over, at begrebet økologisk vin sådan set ikke eksisterede, fordi det kun var druerne der kunne økocertificeres dengang.

Siden lærte vi at omtale vinene som ’vine fremstillet af økologisk dyrkede druer’, men respekten for produkterne var stadig ikke voldsomt stor.

Det gjorde heller ikke så meget, for de fyldte kun lidt i det store billede og var stort set kun et emne for små nicheimportører og -butikker.

Fra stueren til trendy

Der er løbet en del vin i ganerne siden da, og økovin blev i mellemtiden først stuerent, så decideret trendy og siden næsten helt almindeligt.

Så almindelig og udbredt, at EU så sig nødsaget til at frembringe nogle regler for fremstilling af økologisk vin til at supplere de eksisterende regler for dyrkning af økologiske druer.

Siden 2012 har man derfor kunnet lave certificeret økologisk vin, og det er der efterhånden rigtig mange, der gør.

På et dansk marked, der i stadig stigende grad efterspørger økologiske produkter, er økovin blevet et must for importørerne.

EU-LOVGIVNING

Halvkedeligt og småborgerligt

Når økologisk vin i dag er en forholdsvis afdramatiseret størrelse, hænger det også sammen med, at det på et tidspunkt blev skubbet ind mod midten af et mere yderliggående produkt, der hurtigt overtog pladsen som det kontroversielle barn i klassen: biodynamiske vine.

Hverken biodynamisk landbrug eller de antroposofiske grundtanker, Rudolf Steiner sammentænkte, er af nyere dato, men i en vinverden, der op gennem det 20. århundrede havde fulgt det øvrige landbrug i en mere og mere kommerciel retning, blev det efterhånden den næste store trend.

Snart talte vinhandlere, -journalister og -producenter hele tiden om kohorn, kvarts og månefaser, og i den sammenhæng blev økologisk vin pludselig halvkedeligt og småborgerligt.

Men intet varer evigt, ej heller de biodynamiske vines position som det mest hippe og omdiskuterede.

Nu er naturvin in

De seneste år er den blevet overtaget af de såkaldte naturvine (på fransk vin nature, på engelsk natural wines), der nu er det, man skal drikke og vide noget om for at begå sig i de mest avantgardistiske vinmiljøer. De adskiller sig fra både øko- og biovine ved i højere grad at have en karakteristisk duft- og smagsprofil, som selv ikketrænede næser og ganer kan genkende og dermed forholde sig til.

Hvor økologi og biodynamik i vinverden først og fremmest handler om, hvordan man når frem til et vinprodukt, handler naturvinstankegangen og -diskussionen også om selve karakteren af slutproduktet. Og det har skabt yderligere debat, for naturvinsstilen bryder grundlæggende med de normer, som især konventionel vinfremstilling, men i høj grad også økologisk og biodynamisk ditto har sat.

FORBRUG

Forskellen på øko- og biodynamisk vin

Nu er begreberne efterhånden så mange, at forvirringen for de fleste er total. Det er min erfaring, at mange tror, at økologisk vin er fri for tilsætningsstoffer som for eksempel svovl (sulfitter). Det er en misforståelse.

Den maksimale mængde af tilladt svovl i økologiske vine er visselig mindre end i konventionelt fremstillede vine, men den er langtfra nul, og det er tilladt at sprøjte med svovlmidler på marken.

Tilladt at sprøjte med kobber

Det er også tilladt at sprøjte med den såkaldte bordeauxvæske, en blanding af kobber, kalk og vand. Og det er tilladt at anvende en lang række stoffer fra gelatine til askorbinsyre i kælderen.

Men pesticider og kunstgødning er forbudt, og økocertificeringen er altså officielt lovstemplet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Demeter med biodynamiske præparater

Det er biodynamiske vine ikke, men der findes en række organisationer, der tilbyder kontrol og certificering efter egne fastsatte rammer, hvoraf den klart største hedder Demeter.

Hos biodynamikerne suppleres en grundlæggende økologisk tankegang blandt andet med anvendelse af biodynamiske præparater og anvisninger for optimale tidspunkter for eksempelvis beskæring, høst og omstikning af vin.

Svovl og kobbersulfat er også tilladt her, men svovlmængderne i den færdige vin er yderligere reduceret, og endnu flere tilsætningsstoffer er på forbudslisten.

’Naturvin’ har ingen patent på

Hvad naturvin angår, er grænserne mere flydende - eller rettere sagt ikkeeksisterende.

Enhver kan simpelthen frit kalde sit produkt for naturvin, og det skaber naturligvis en vis usikkerhed for forbrugerne. Det er nu ikke mit indtryk, at begrebet misbruges i noget større omfang, men en klar definition har ingen patent på.

Grundfilosofien hos producenterne af naturvin er så vidt muligt at holde fingrene væk og intervenere mindst muligt i processen fra mark til flaske.

For de fleste betyder det fravær af enhver form for besprøjtning i markerne, og ingen eller minimal brug af tilsætningsstoffer i kælderen.

Ingen beskyttelse mod gæring

Det gælder også svovl, og det er af afgørende betydning, idet svovl er et effektivt antiseptisk middel og virker som antioxidant. Vine tilsat svovl er alt andet lige bedre beskyttet mod bakteriel aktivitet og oxidering, og derfor er naturvine mere udsat for det samme.

Der er dermed højere risiko for eftergæring, påvirkning af duft og smag fra ilttilførsel og vildgærsstammer, misfarvning m.v. Alt sammen noget, der generelt betragtes som fejl i konventionel vinfremstilling, og som forekommer ret sjældent i øko- og biovine, hvor de tilladte svovlniveauer er tilstrækkelige.

Mere ren og frugtbetonet oplevelse

Det skal siges, at mange, der kalder sig (eller bliver kaldt) naturvinsproducenter, tilsætter lidt svovl, især ved aftapning af vinen, for at sikre et nogenlunde stabilt produkt.

Disse vine er i lavere grad præget af ovennævnte elementer og ofte karakteriseret ved en meget ren og frugtbetonet oplevelse, hvor man simpelthen fornemmer, at man kommer nærmere råvaren, det vil sige druerne/druemosten.

Hvor efterlader det vinforbrugeren?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først og fremmest må man skelne mellem to diskussioner: En, der handler om miljø og sundhed, og en, der handler om vinkvalitet. Hvis førstnævnte er i fokus, er det oplagt at kigge på både øko-, bio- og naturvin.

Det er dog værd at bemærke, at mange ikke-certificerede vinproducenter i praksis arbejder økologisk eller tæt på. Kvalitetsdiskussionen er mindre åbenbar.

Det, som vinetablissementet betragter som fejl, accepteres eller fremhæves ligefrem positivt af naturvinsentusiaster, og mens det er uomtvisteligt, at nogle af vinverdenens helt store stjerner arbejder biodynamisk, er det umuligt at påvise, at det netop er derfor, de laver så fremragende vin.

Her gælder det gode gamle råd om at lade egne smagsløg være det vigtigste kompas i vinjunglen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden