0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prøv Politikens nye grønne madmagasin Læs mere

Vintest: Barolo og dens brødre er italiensk kærlighed, der kræver tålmodighed

Nebbiolo kan være en svær drue at elske, for dens hårde væsen kræver til tider årtier, før dens vine lukker op for alt det, de har at byde på. Så er det til gengæld unikke vine, der kan tryllebinde og gøre dig afhængig. Lørdagsliv guider til potentielle forførende nebbiolooplevelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Ilkjær
Foto: Thomas Ilkjær

Fuldmodne nebbioloklaser venter på at blive høstet. Druesorten er en af de første der knopskyder, men også en af de sidste der modner.

Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Vin
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nogle mener, at den første kærlighed er den bedste og stærkeste. Det er der sikkert mange holdninger til, men vinmæssigt stemmer det for mig. Min første vinforelskelse var hed og uomgængelig, hun hed nebbiolo, og vores forhold har netop fejret sølvbryllup. Jeg kan nok ikke helt sige mig fri for i korte perioder at have været utro og have flirtet lidt med andre charmerende druesorter, der bød sig til, men i sidste ende er jeg altid vendt tilbage til der, hvor det hele begyndte. Og beholdningen i min vinkælder er et klart bevis på min hengivenhed.

Hvorfor er det sådan? Jeg kunne godt begynde at rode mig ud i noget med, at nebbiolo for mig har mere personlighed end cabernet sauvignon, mere rygrad end pinot noir, mere elegance end syrah og så videre i den dur. Men når alt kommer til alt, bliver det for simpelt og forklarer alligevel ikke, hvorfor nakkehårene rejser sig, øjnene lukkes og smilet breder sig ved duften og smagen af en stor nebbiolovin. Det er passion og nydelse – og i bund og grund umuligt at argumentere for.

Og passion er der brug for, når man på førstedagen af NebbioloPrima i Alba i Piemonte tager en dyb indånding og forsøger at forberede sig mentalt på dagens prøvelse: cirka 80 unge nebbiolovine serveret blindt fra kl. 10 om formiddagen. For nylig deltog jeg for 17. år i træk i denne præsentation af de nye salgsklare årgange af nebbiolovinene barolo, barbaresco og roero. Så jeg kendte proceduren, og overordnet set elsker jeg det. Men derfor kan fire intensive smagedage godt være lidt af en prøvelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts