Etna, Sicilien, april 2007, 1.000 meter over havet: De sidste 10-15 minutter er det gået over stok (mindre) og sten (meget). Til sidst er der ikke længere nogen farbar vej, og vi må forlade landroveren og fortsætte til fods. For mig ligner det et ufremkommeligt vildnis. For Frank Cornelissen er det kendt terræn, for han har været her en del gange tidligere. Endelig når vi frem til turens mål. For den uindviede ligner det mest af alt et forladt, tilgroet og lidet attraktivt stykke mark med gamle, forvredne, tykke og lavtvoksende planter af ubestemmelig art. For Frank er det drømmeland, og han har taget mig med for at vise det, der p.t. er genstand for hans hedeste begær: en vinmark med tudsegamle, upodede vinstokke i en højde langt over den officielle grænse for det vinområde, hvor han normalt laver vin.
Der er løbet en del vin i glassene siden min offroadtur på den nordlige side af Etna for 16 år siden, men den står stadig ganske klart i erindringen. Fornemmelsen af at være ganske afsides og højt hævet over havet og at kunne konstatere, at der for mere end 100 år siden var blevet plantet vinmarker her, som siden var blevet stort set glemt og forladt, men som nu igen blev anset for attråværdige og unikke. Frank Cornelissen er ikke den første og da slet ikke den sidste vinbonde, som har kigget opad i sin søgen efter interessante vinmarker. Det er faktisk noget af en trend i store dele af vinverdenen, hvor jagten på brugbar vinmarksjord langt over normal standardhøjde i dag er en udbredt sportsgren.
