Rekonstruktion af Laudrups tid i Swansea: Trænerens fald og agentens skjulte gevinst

Michael Laudrup førte Swansea til Premier League-klubbens bedste sæson nogensinde, var et af Europas varmeste trænernavne og fik en ny gylden kontrakt. Under et år senere blev han fyret.

Prolog: Pressemødet.

Tirsdag 18. februar 2014, London.

Pludselig fyldte en mekanisk knitren det hvide rum.

»Sikke mange kameraer«, konstaterede Michael Laudrup, da han kom ind fra siden og tog plads på den sorte stol bag en farverig barriere af mikrofoner – Ekstra Bladet, DR, TV 2, 6’eren, TV3 Sport stod der på nogle af dem.

To uger tidligere var den danske fodboldlegende blevet afskediget som træner for den walisiske Premier League-klub Swansea. Derfor tog han nu imod pressen, dansk såvel som britisk, på Hotel Hilton ved London-lufthavnen Heathrow for at fortælle sin udgave af historien om, hvorfor det endte sådan. Hvordan det kunne være, at han gik fra at føre Swansea til sin bedste sæson nogensinde – med en pokaltriumf, en plads i Europa League og en solid midterplacering – til en fyreseddel.

»Den tirsdag havde jeg et møde med ledelsen. Det sluttede med, at vi trykkede hænder, og de sagde tak for det arbejde, jeg ydede for klubben. Så, tirsdag eftermiddag, modtog jeg en mail om, at jeg var blevet fyret på grund af kontraktbrud. Bare et par timer efter mødet«, forklarede Michael Laudrup.

Som altid talte han roligt. Som altid fremstod han nobel med det fyldige mørke hår strøget til siden og klædt i en mørk pullover, som lilla skjortekraver stak let op over. Som altid virkede han fattet. Men rande under øjnene, rynkede bryn og dybe pandefolder viste, at han var påvirket.

»Jeg var meget, meget forvirret, så jeg ringede og spurgte, hvad der skete. Det var lidt svært at høre, hvad der blev sagt i telefonen, men jeg spurgte, hvad kontraktbrud i øvrigt betød. Det vidste de ikke rigtig«, sagde Michael Laudrup.

Men som han sad der foran flere end 30 journalister, havde klublederne allerede uddybet, hvad de egentlig anklagede ham for.

Udadtil havde Swansea-formand Huw Jenkins ytret, at »det var tydeligt for alle i bestyrelsen, at de stærke principper, vi har haft i klubben over de sidste 10 år, langsomt var ved at erodere«. Indadtil havde ordene været langt klarere – og en stor del af dem drejede sig om mystiske spillerhandler, klubbens mistanke om penge under bordet og om Michael Laudrups mangeårige agent, Bayram Tutumlu.

»Klubben havde mistanke om, at Michael Laudrup ikke ønskede en given spiller til klubben, med mindre Bayram Tutumlu var involveret i den pågældende spillerhandel (...) Klubben undersøger fortsat spillerhandler for at kunne fastslå, om de blev indgået på klubbens bekostning, mens Bayram Tutumlu var tilknyttet klubben, og i hvilket omfang (om noget) Michael Laudrup var involveret i det«, lød det 13. februar 2014 i et brev fra Swanseas direktør, der begrundede fyringen over for den britiske trænerunion, League Manager’s Association.

»Der er et antal transaktioner og spillerhandler, som har vakt bekymring i klubben, og som fik klubben til at konkludere, at Bayram Tutumlu på klubbens bekostning forsøgte at drage materielle fordele af klubbens transaktioner med spillere«, skrev han videre som et af de 15 konkrete kritikpunkter af Laudrups virke i Swansea.

Brevet er et af de dokumenter, som Politiken har adgang til via Football Leaks. Idrætshistoriens største læk af kontrakter, bankoverførsler, mails, fakturaer og skjulte agentaftaler afslører også, at Swansea havde ret i flere af sine mistanker: Bayram Tutumlu tjente op mod 32 millioner kroner på syv handler i Michael Laudrups tid som manager for klubben – blandt andet ved at indgå skjulte aftaler med spillernes agenter uden at oplyse Det Engelske Fodboldforbund (FA) om det, selv om reglerne klart foreskriver det. Det viser Politikens kortlægning af forløbet omkring danskerens fyring.

Om Michael Laudrup havde kendskab til de skjulte aftaler eller ligefrem var involveret, som Swansea-ledelsen frygtede, kaster dokumenterne i Football Leaks ikke lys over. Selv afviste han i interne skrivelser anklagerne på det bestemteste. Det gør han stadig.

»For det første vil jeg gerne slå fast, at jeg ALDRIG har modtaget en bøjet femøre i kommission i forbindelse med en spillerhandel. Det gælder i Brøndby, Getafe, Spartak Moskva, Mallorca, Swansea, Lekhwiya og Al Rayyan. ALDRIG!!«, skriver Laudrup i en kortfattet mail, mens han undlader at besvare flere end 20 spørgsmål.

Også Bayram Tutumlu skriver, at han »ikke af nogen årsag har betalt penge eller andet til Michael Laudrup« – men undlader helt at forholde sig til alle andre spørgsmål om de kontroversielle aftaler.

Tilbage i 2014 fandt Swansea tilsyneladende ingen beviser for klubbens mistanker og endte med at indgå forlig med den danske manager såvel som hans agent. Med de nye oplysninger kan affæren dog stadig få konsekvenser, vurderer to britisk baserede topadvokater inden for fodboldindustrien, der har fået forelagt sagen.

»Hvis det er korrekt, hvad jeg har fået fortalt om dokumenterne, så er det et brud på reglerne for fodboldagenter, ligesom det kan medføre potentielle anklager om sammensværgelse og bedragerisk adfærd«, siger Liz Ellen, partner i firmaet Mishcon de Reya, der har arbejdet med sager om korruption i engelsk fodbold.

Advokat Paolo Lombardi var ansvarlig for fodboldens internationale agentregler gennem otte år og siger, at han »nærmest har svært ved at overskue, hvor mange regelbrud der kan have været«.

På pressemødet 18. februar på Hotel Hilton tog Laudrup sin agent i forsvar, sådan som han havde gjort det så mange gange tidligere i deres tætte 20-årige parløb.

»Han skabte ikke problemer for mig. Folk kan godt lave fejl, men folk, der prøver at gøre deres bedste for mig, og som hjalp mig med at hente spillere i min første sæson i klubben... dem vender jeg ikke bare ryggen«, sagde Michael Laudrup, mens kameraernes mekaniske knitren fortsat fyldte det hvide rum.

Allerede inden den danske managers første træning i Swansea var Bayram Tutumlu godt i gang med at tjene penge på Laudrups spillerhandler i den walisiske klub.

Kapitel 1: Den første træning.

Onsdag 11. juli 2012, Swansea.

Der er noget skulpturelt over kysten ud for Swansea. Fra de sandede strande rejser sig skiftevis bløde klitter, runde bakker og rå klipper, som planter maler i grønne, gule og rødlige nuancer. De folder et evigt foranderligt landskab.

»An ugly, lovely town ... crawling, sprawling ... by the side of a long and splendid curving shore« – sådan har en af byens mest berømte børn, digteren Dylan Thomas, beskrevet Swansea.

Moderne bygninger blander sig med de mange arbejderhuse fra dengang i 1800-tallet, da byen var en kobberhovedstad og kendt som Copperopolis, mens spredte ruiner minder om en mere end 1.000 år lang historie. Ifølge legenderne var det den danske konge Svend Tveskæg, der grundlagde Swansea, efter at han i 1013 havde invaderet og erobret England. Sweyns Ey – Svends vig – skulle navnet stamme fra.

I sommeren 2012 kom endnu en dansk konge til Wales’ næststørste by. I hvert fald modtog en stor del af de 250.000 indbyggere og spillertruppen nærmest Michael Laudrup royalt, da han startede som manager for Swansea City AFC – en klub, der trods et begrænset budget netop havde overlevet sin første sæson i Premier League med bravur. Af samme grund havde Liverpool betalt omkring 50 millioner kroner for at købe manager Brendan Rodgers fri.

Knap fire uger efter at have skrevet under på en toårig kontrakt med klubben stod Michael Laudrup første gang over for sine nye spillere. Det var 11. juli 2012, og der blæste en mild vind ind over de frodige græsbaner i Llandarcy.

»Da det blev annonceret, at Michael Laudrup var vores nye chef, vidste jeg ikke meget om hans trænerkarriere«, sagde forsvarsklippen Ashley Williams til BBC Wales’ kamera om danskeren, der tidligere havde stået i spidsen for Brøndby, Getafe, Spartak Moskva og Mallorca – de fleste af stederne med pæn succes, men også hver gang med en relativt grim afsked med ledelserne, som hans agent, Bayram Tutumlu, havde haft for vane at lægge sig ud med.

»Men jeg så ham som spiller, da jeg voksede op, så jeg er spændt på det her. Han er en legende i verdensfodbolden – man behøver bare at se på hans Wikipedia-side for at forstå det«, sagde Ashley Williams.

Eller også kunne forsvarsstyrmanden bare følge med i træningen. I sorte træningsbukser og en matchende jakke med initialerne ML på brystet deltog chefen i nogle af de lette legeøvelser, som han mestrede bedre end de fleste af spillerne. Laudrups stjernefortid i storklubber som Juventus, Barcelona og Real Madrid skinnede igennem.

Det samme gjorde den sjældne walisiske sommersol, der brød gennem skyerne og strålede ned over træningsanlægget, så lufttemperaturen nåede op på 15-16 grader. For et par af de nye spillere var det ganske passende – de var kommet til fra Spanien og Italien.

Foto: SERGEI ILNITSKY/Scanpix Denmark

En af dem rendte rundt på banen med langt sort hår, som et tyndt hvidt pandebånd holdt på plads: José Manuel Flores Moreno, bedre kendt som Chico Flores. Få dage forinden havde forsvarsspilleren skiftet Genoa ud med Swansea og var blevet et af Michael Laudrups første indkøb.

Samtidig sikrede købet af den langhårede spanier tilsyneladende Bayram Tutumlu sin første skjulte gevinst.

Til at bistå med handlen benyttede Swansea sig af det spanske agentur Soccerting SL. Det var der i sig selv ikke noget odiøst i. Men Soccerting SL lavede også en sideaftale med Bayram Tutumlu og hans luxembourgske selskab, IBTD International:

»Af den totale kommission på 500.000 euro skal IBTD International SA have 162.500 euro«, lød det i det sidste udkast til aftalen, dateret 30. juli 2012.

På den måde tjente Bayram Tutumlu efter alt at dømme 1,2 millioner kroner på indkøbet af den første spiller, som Michael Laudrup anbefalede Swansea at hente. Og det skete kort tid efter, at agenten havde sendt klubben en regning på 187.500 pund – knap 1,75 millioner kroner – for »transferen af hr. Michael Laudrup som fodboldtræner til Swansea FC«. Bayram Tutumlu sikrede sig altså penge fra klubben i det åbne såvel som det skjulte.

Til sin første træning fulgte den danske manager med glæde Chico Flores tackle, drible og lege rundt, mens de buttede træer langs banen vuggede let i vinden. Også i Mallorca havde træneren tilknyttet det langhårede bolværk, så han kendte ham godt:

»Jeg er glad, for det er en spiller, jeg ville have (...) Han er fra Spanien, men han kunne have været herfra, for han er meget aggressiv i duellerne og meget god i luften også«, sagde Michael Laudrup til BBC Wales.

Optimismen var åbenlys på banerne i Llandarcy. Men ingen havde trods alt turdet drømme om den succes, som Swansea og Laudrup snart skulle opleve.

Kapitel 2: Pokaltriumfen.

Søndag 24. februar 2013, London

Det skete ud af det blå. Midt på modstanderens banehalvdel modtog Swanseas hvidklædte nummer 11, Pablo Hernández, bolden i en ganske ufarlig situation. Men det ændrede to øjeblikkes fodboldgenialitet.

Først trillede Hernández bolden mellem benene på spilleren foran sig og hen til det walisiske holds stjerne, Michu, på kanten af feltet. Hurtigt var den spanske angriber omgivet af to modstandere. Så gjorde Michu stort set det samme som sin holdkammerat – sendte bolden mellem benene på manden foran med så stor fart, at den strøg i mål ved fjerneste stolpe.

Pludselig var Swansea foran med 2-0 og styrede sikkert mod sejren over Bradford i League Cup-finalen efter at have slået storholdene Liverpool og Chelsea ud på vejen. Den store andel af walisiske tilskuere blandt de 82.547 gæster på Englands nationalarena, Wembley i London, eksploderede i et brøl af ekstase. Deres hjerteklub var ved at vinde sin første større titel i sin 100-årige historie. På sidelinjen nød Michael Laudrup synet – af spillet, af målene, af jublen.

Det samme gjorde Bayram Tutumlu givetvis. I hvert fald havde han på det tidspunkt økonomiske interesser i mindst tre af spillerne i Swanseas trup til finalen. Ud over Chico Flores drejede det sig om belgiske Roland Lamah og spanieren Pablo Hernández, der var klubbens dyreste indkøb nogensinde, da den havde hentet ham i Valencia om sommeren.

»Michael var mit idol, da jeg var ung«, sagde Hernández dengang.

Jeg har aldrig modtaget en bøjet femøre

Måske derfor indgik han 31. august 2012 i Barcelona en aftale med Laudrups agent. I den stod der, at Bayram Tutumlu skulle have alle de penge, som Pablo Hernández tjente i grundløn over et vist beløb. Senere skulle det dokument få agenten til at opkræve godt 2 millioner kroner fra spilleren.

Selv om det var en ganske usædvanlig aftale at indgå, underskrev Pablo Hernández den trods alt med åbne øjne. Mere skjult var agentens økonomiske interesse i Roland Lamah.

Med bistand fra sine advokater i det spanske firma Senn Ferrero udformede Tutumlu i januar 2013 en generel aftale med agenturet Promoesport BCN. Selskabet repræsenterede en lang række spillere fra niveauet under den absolutte verdenselite – blandt andre den belgiske kantspiller Roland Lamah. Dokumentet skulle sikre ham 66 procent af agentsalæret, hver gang en af det spanske agenturs klienter skiftede til Swansea, når »sådan en operation var resultatet af et samarbejde og en mægling, forstået i ordenes bredeste forstand, med Bayram Tutumlu«. Det var ordlyden i et sent udkast til kontrakten.

Få dage senere, 16. januar i Barcelona lavede de med reference til den generelle aftale en mere udspecificeret kontrakt for Roland Lamah-handlen. Ifølge den tjente Laudrups repræsentant knap 1,5 millioner kroner – på en af managerens ønskespillere:

»Michael har ledt efter forstærkninger på kanterne for at skabe mere konkurrence, og vi er glad for, at alt nu er på plads«, sagde Swansea-formand Huw Jenkins, da Roland Lamah skiftede fra spanske Osasuna på en 18 måneder lang lejekontrakt.

Lignende økonomisk interesse havde Bayram Tutumlu i spanierne Alejandro Pozuelo og José Cañas, som Swansea indgik forhåndskontrakter med i starten af 2013 – repræsenteret af henholdsvis Promoesport BCN og et andet spansk agentur ved navn You First Sports. Med ret til mere end halvdelen af spilleragenternes salær ville de to aftaler, efter Politikens beregninger, sikre ham op mod 23 millioner kroner. Beløbet var særligt højt, fordi spanierne var kontraktfri, så Swansea kunne spare penge på overgangssummen og betale spillerne og deres agenter ekstra meget.

I Liga Cup-finalen på Wembley kom Roland Lamah på banen med et lille kvarter tilbage. På det tidspunkt var kampen for længst afgjort, men belgieren nåede trods alt at være med til at spille det sidste mål i nettet. I overtiden scorede den hollandske landsholdsspiller Jonathan de Guzman til slutresultatet 5-0. Det var en realitet. Swansea havde vundet sin første store titel nogensinde og havde i det hele taget gang i sin bedste sæson nogensinde – med Michael Laudrup som den sportslige chef.

Straks efter slutfløjtet indfangede en journalist fra Sky Sports den danske manager:

»Du har opnået så meget i din karriere. Hvor rangerer den her titel med tanke på dine store dage i Barcelona og Real Madrid?«, ville reporteren vide.

»Vel, som træner er det absolut i toppen at vinde et trofæ med den her klub for første gang i 100 år«, svarede Michael Laudrup, mens mundvigene trak sig ud i et smil.

»Hvad vil det gøre for Swansea? Hvordan vil det ændre klubbens syn på sig selv?«, spurgte journalisten.

»Det første trofæ er altid noget særligt, og nu skal vi i Europa næste år ... Det er en dejlig oplevelse«, sagde danskeren.

Med ét var Michael Laudrup en af de mest hyldede trænere i Europa, fordi han havde ført en relativt lille klub til en stor triumf. Og så endda med et begrænset budget. Derfor var han også pludselig en ombejlet herre, så Swansea skyndte sig at forlænge frem til 2015 med ham og hans assistenter: Erik Larsen, Óscar García og Morten Wieghorst.

Klubben var så forhippet på at sikre sig Laudrups underskrift på en længere aftale, at ledelsen 6. marts indgik en ganske usædvanlig klausul med hans agent. Den øgede Bayram Tutumlus muligheder for at tjene penge på Swansea betragteligt.

Kapitel 3: Det umage makkerpar

1990’erne, Barcelona

Det var kortspil, biler og et anstrengt forhold til en træner, der førte Michael Laudrup sammen med Bayram Tutumlu. Eller Tutumlu sammen med Laudrup.

I 1980’erne var tyrkeren fra Ankara i 20’erne og flyttede til Spanien for at være sammen med sin kæreste. Som søn af en succesrig entreprenør var Bayram Tutumlu mere eller mindre født med driftige gener, som han forfinede under skoleophold i Schweiz. Derfor lå det ham også lige for at starte en forretning op, da han rykkede til Barcelona

Ved at importere dyre Mercedes-biler i luksusklassen fra Tyskland til Spanien opbyggede den sorthårede mand med de buskede øjenbryn en pæn formue. Men endnu mere glædede det Tutumlu, at hans forretning gav ham en forbindelse til den fodboldverden, han havde været så optaget af, siden han var barn. Blandt kunderne var en række FC Barcelona-spillere.

Særligt den hollandske kanonskytte Ronald Koeman opbyggede Bayram Tutumlu et tæt forhold til, og en dag inviterede den blonde forsvarsspiller ham med til en aften i spillertruppens kortklub. Det var angiveligt der, at Michael Laudrup kom tæt på ’El Turco’, som tyrkeren slet og ret blev kaldt.

Omkring 1993 fik danskeren brug for en agent – et relativt begrænset fænomen i fodbolden på det tidspunkt. Men Laudrup oplevede stadig flere konflikter med sin træner, Johan Cruyff, og det var på tide at finde en ny klub. Derfor engagerede den elegante kreatør Bayram Tutumlu.

I sommeren 1994 var det tyrkeren, der stod bag Laudrups omstridte skifte fra FC Barcelona til ærkerivalen Real Madrid. Det var Tutumlus offentlige gennembrud.

Lige siden har han skiltet med sine selvproklameret tætte forbindelser til store navne fra den traditionsrige sport som Diego Maradona, José Mourinho, Ronald Koeman, Josep Guardiola og Marco van Basten. Og lige siden har han holdt sammen med Michael Laudrup.

I årevis har forholdet mellem de to ellers undret iagttagere i hobetal. For de fremstår som diametrale modsætninger – Michael Laudrup er rolig, balanceret og ikoniseret som Danmarks fodboldambassadør, mens Tutumlu kunne lægge billede til ordbogens opslag om utilregnelighed. Men samtidig fremstår ’El Turco’ som en slags bodyguard, der skærmer Laudrup og siger i direkte svadaer, hvad danskeren er for pæn til at ytre.

Deres forhold bygger på gensidig respekt, siger de. På et stærkt venskab. Det har i hvert fald intet med penge at gøre, har agenten flere gange slået fast.

»Du må altså huske, at jeg ikke gør det her for penge. Jeg har alle de penge, jeg skal bruge i forvejen. Jeg gør det for at hjælpe mennesker, jeg godt kan lide. Og fordi jeg er vild med fodbold. Så får jeg tilbage på så mange andre måder«, sagde Bayram Tutumlu i et interview med Jyllands-Posten for små ti år siden:

»Man gør så meget for sine venner«.

Men i sommeren 2013 handlede det netop om penge.

Kapitel 4: Sommerbruddet

Onsdag 12. juni 2013, Swansea

Den ene overskrift overgik den anden:

»Michael Laudrup undermineret, mens Swansea City kapper båndet til hans agent«, skrev The Guardian.

»Swansea City: Tvivl om Michael Laudrups fremtid efter sammenstød med agent«, lød det på BBC’s hjemmeside.

»Swansea kapper båndet til Laudrups agent, som de påstår planlægger managerens flugt«, udbasunerede Daily Mail.

Onsdag 12. juni buldrede britiske medier løs med historier om Swansea, Michael Laudrup og Bayram Tutumlu. Klublederne med Huw Jenkins i spidsen anklagede managerens agent for at have invaderet transferpolitikken siden slutningen på den historiske sæson. Det var endt i et højlydt råbeskænderi mellem agenten og formanden.

»Tutumlu insisterede på, at alle nye spillere blev hentet gennem ham, og det siges også, at han har mødt potentielle indkøb uden klubbens kendskab«, lød det fra anonyme kilder i Daily Mail.

6. marts havde Swansea indgået en ganske usædvanlig kontrakt med Bayram Tutumlu, og siden dengang havde Laudrups agent altså taget sig for store friheder. Mente klubben.

Aftalen sikrede ham 7,5 procent af samtlige Swanseas spillersalg – uanset om han havde noget at gøre med handlen eller ej. Derudover skulle han have et årligt beløb svarende til 10 procent af trænerteamets samlede løn. I 2013 var det 391.000 pund, godt 3,5 millioner kroner. Det fik han for at »sikre og bevare ansættelsen af Michael Laudrup, Morten Weigenhorst, Erik Larsen og Oscar Garcia«, som der stod i kontrakten. Bayram Tutumlus tætte bånd til sit danske guldæg med assistenter sikrede ham stor indflydelse.

Men i juni mente Swansea-cheferne altså, at agenten var gået for langt. Allerværst var det, at Tutumlu, ifølge britiske medier, havde forsøgt at sælge forsvarskrumtappen Ashley Williams uden at advisere ledelsen – indtil han pludselig ringede til Huw Jenkins og præsenterede et konkret tilbud fra en anden klub. Med Tutumlus nye aftale med klubben ville sådan et salg af en topprofil sikre ham millioner af kroner.

Samtidig fortalte Michael Laudrup medierne, at han godt kunne tænke sig at hente den spanske angriber Iago Aspas. Spilleren var repræsenteret af Promoesport BCN, så også den handel ville ’El Turco’ formentlig have tjent penge på – 66 procent af agentsalæret. Spanieren valgte dog Liverpool over Swansea.

Så småt var Huw Jenkins ved at få en idé om, at nogle af klubbens handler den seneste tid måske var beskidte og bar Tutumlus aftryk i det skjulte. Men Michael Laudrup forsvarede fortsat sin agent, selv om managerens arbejdsgiver havde brudt samarbejdet med ham.

»Han har gjort mange gode ting for klubben – han spillede en vigtig rolle sidste sæson i arbejdet med at hente især Michu, Chico og Pablo, og det gjorde han uden at blive betalt for det. Det vigtige for ham var at sikre, jeg havde en rigtig god trup. Jeg har arbejdet sammen med ham i så mange år, og det vil jeg fortsætte med«, sagde den danske manager.

Sommerbruddet blev starten på enden for Laudrups succesrige tid i Swansea.

Kapitel 5: Den sidste kamp

Lørdag 1. februar 2014, London

Sæbebobler dansede mod den klare vinterhimmel i en konstant strøm. Omkring 32.000 tilskuere så solen lyse de skrøbelige vandkugler op i alle regnbuens farver, før de pludselig, en efter en, tabte deres form og dalede mod det grønne græstæppe.

»I’m forever blowing bubbles / Pretty bubbles in the air / They fly so high / Nearly reach the sky / Then like my dreams / They fade and die«, brølede tusindvis af ølmarinerede fodboldbasser.

Det var lørdag 1. februar 2014, og som altid siden 1920’erne rungede den klassiske sang ud over Upton Park, når West Ham United spillede på hjemmebane – akkompagneret af sæbeboblernes dans. Men lige præcis denne dag passede teksten bedst på gæsterne fra Swansea.

I Michael Laudrups tid som manager havde klubben svævet smukt mod fodboldens tinder, før den pludselig var begyndt at dratte ned. Som de hvidklædte spillere stod klar til Premier League-kampen mod West Ham, vidste de godt, at der var pres på. Og at noget var ved at smuldre.

Egentlig handlede det ikke så meget om resultaterne på banen, selv om de også var sløje. Swansea havde kun vundet en enkelt af de seneste ni kampe i ligaen, men den walisiske klub lå trods alt stadig midt i rækken, var fortsat med i FA Cuppen og var avanceret fra gruppespillet i Europa League. Det var mere uden for banen, at problemerne stod tydeligt frem.

Et par uger før kampen på Upton Park var bølgerne gået så højt til en træning, at Chico Flores havde truet Swansea-ikonet Gerry Monk med en mursten, så politiet blev tilkaldt. Også på chefgangene spredte panikken sig.

Efter bruddet med Bayram Tutumlu var formand Huw Jenkins begyndt at overvåge enhver snak om spillerhandler tættere. Det kom blandt andet til udtryk i flere mails til Erik Larsen, klubbens danske talentspejder:

»Vær venlig at oplyse mig om, hvor du rejser hen og hvorfor, før jeg tillader bookning af fremtidige flyveture/hoteller. Jeg vil også have fuldstændige og detaljerede rapporter om alle spillere, du ser«, skrev formanden 24. juli 2013, mens han halvanden måned senere slog alarm over, at Erik Larsen åbenbart havde snakket med Michael Laudrup om at se en række unge spanske talenter nærmere an:

»Der er mange britisk baserede spillere, vi også må se på og overveje, da vores trup er ved at være overfyldt med udenlandske indkøb«.

Den største skepsis på formandskontoret drejede sig dog fortsat om Bayram Tutumlu.

30. august 2013 sendte agenten en regning på 391.000 pund til klubben, som svarede til 10 procent af trænerteamets samlede løn – det var det beløb, tyrkeren havde sikret sig i forbindelse med kontraktforlængelsen i marts. Men da Swansea undlod at betale de cirka 3,5 millioner kroner, satte Tutumlu sig til tastaturet:

»Formand ... Mere end tre uger, ikke betalt regningen. Jeg forstår ikke hvorfor? Hvis du ikke vil betale, sig det klart ... Dette min sidste e mail til dig. Hilsen Bayram«, skrev han på knap så formfuldendt engelsk.

Selv om Huw Jenkins svarede, at han ville »betale regningen af respekt for Michael«, skete det ikke. Derfor sendte Tutumlu sine advokater fra Senn Ferrero efter Swansea i jagten på de 391.000 pund. Først da forklarede klubformanden, hvad der virkelig gik ham på: Han ville have en sikkerhed for, at agenten ikke igen forsøgte at overtage nogen spillerhandler, som det havde været tilfældet med Ashley Williams:

»En række uforudsete og beklagelige hændelser fandt sted – disse er velkendte, og jeg ønsker ikke at gentage dem her. Derfor finder jeg det kun rimeligt at modtage klare skriftlige forsikringer fra hr. Tutumlu om, at der fra hans side ikke vil være nogen gentagelse af en sådan adfærd«, skrev Huw Jenkins i et formelt brev 21. oktober 2013.

Efter en måneds juridisk tovtrækkeri nåede de frem til at formalisere aftalen fra marts i en længere ’konsulentaftale’ mellem klubben og Tutumlu. Den sikrede, at agenten fik de 391.000 pund i december. Men samtidig slog den nye tekst fast, at ingen af parterne måtte røbe hinandens hemmeligheder over for andre. Altså måtte Tutumlu ikke forsøge at sælge Swanseas spillere – eller rådgive andre klubber og agenter om, hvor meget de kunne kræve ved en handel med den walisiske fodboldforretning.

Umiddelbart havde Huw Jenkins god grund til at understrege de pointer. For selv om formanden i sommeren havde brudt samarbejdet med Bayram Tutumlu, tjente Michael Laudrups agent fortsat penge på Swanseas spillere.

Han havde fungeret som en slags konsulent for Getafe, da spanierne lejede angriberen Álvaro Vázquez ud til den walisiske klub – og godt 1,1 millioner kroner gik ind på hans bankkonto i Forenede Arabiske Emirater. Og han havde 4. september 2013 indgået en aftale med Swansea-kometen Ben Davies’ repræsentant, der sikrede ham 66 procent af ethvert agentsalær. Derfor havde Tutumlu også ret til gode penge, da klubben 1. januar 2014 forlængede kontrakten med venstrebacken – og senere solgte ham til Tottenham for godt 65 millioner kroner.

Selv om han ikke længere havde direkte kontakt med cheferne i Swansea, vidste Laudrups agent altså fortsat, hvilke spillere han kunne spinde guld på.

I kampen mod West Ham var Ben Davies med fra start. Álvaro Vázquez var end ikke i truppen – han manglede kvalitet til at begå sig i Premier League. Derfor var det også Ben Davies, der bedst kunne mærke tingene smuldre på banen. Ved pausen var Swansea allerede bagud 2-0, og selv om West Ham fik et rødt kort efter pausen, var de hvidklædte gæster ude af stand til at komme tilbage.

Og da slutfløjtet lød, fik hjemmeholdets tilskuere atter Upton Park til at runge af sang:

»I'm forever blowing bubbles / Pretty bubbles in the air / They fly so high / Nearly reach the sky / Then like my dreams / They fade and die«.

Til den lydkulisse traskede Michael Laudrup ud af stadionet, på vej til endnu et pressemøde i taberens rolle. Presset stod tydeligt tegnet i hans ansigt, hvor poser under øjnene og rynkede øjenbryn skabte sjældent sete folder. Skuldrene hang.

»Hvor bekymret er du over den her situation i Swansea«, spurgte en journalist.

»For mig er det altid det samme: Jeg lader mig ikke begejstre for meget efter en sejr, og jeg lader mig ikke skuffe for meget efter et nederlag. Lad os tage den om en måneds tid og se, hvad der så er sket de næste fire-fem kampe«, svarede Michael Laudrup.

Men så langt nåede han aldrig. Da han gik ud fra banen til sangen om de forgængelige smukke sæbebobler, var det sidste gang, han forlod et stadion som manager for Swansea.

Epilog: Forliget

Fredag 23. maj 2014, Swansea

På Swanseas hjemmeside var det bare en lille notits:

’Svanerne når frem til et forlig med Laudrup – aftale indgået med tidligere manager’, lød overskriften.

Selv om ordene var få, var arbejdet bag stort. Efter at Swansea havde afskediget Michael Laudrup 4. februar og erstattet ham med spilleren Gerry Monk, havde klubben blandt andet begrundet fyresedlen med en række kritikpunkter, der handlede om Bayram Tutumlu. Og om managerens forhold til agenten. Ledelsen mente, at Tutumlu havde tjent penge på flere handler, som Laudrup havde anbefalet. Samtidig frygtede klubcheferne, at danskeren også havde draget økonomisk fordel af det.

Men Swansea havde tilsyneladende ikke adgang til de dokumenter, der kunne bevise, at Bayram Tutumlu havde indgået lukrative aftaler på klubbens bekostning. Det foregik i skyggen. Aftaler, der sikrede ham op mod 32 millioner kroner på syv spillere: Chico Flores, Pablo Hernández, Roland Lamah, Alejandro Pozuelo, José Cañas, Álvaro Vázquez og Ben Davies.

Derfor kunne Swansea efter alt at dømme ikke bevise, at Tutumlu havde gjort noget forkert. Ligesom klubben heller ikke kunne dokumentere sin mistanke om, at Michael Laudrup skulle have profiteret af sin agents aftaler på en eller anden måde.

I det omfattende materiale har Politiken ikke fundet direkte aftaler eller pengestrømme mellem Tutumlu og den danske træner. Men dokumenterne viser, at Swansea betalte agenten et beløb svarende til 10 procent af danskerens løn – i 2013 var det knap 3 millioner kroner. Det skete, selv om Laudrup havde en repræsentationsaftale med Tutumlu, der fastslog:

Der er et antal transaktioner og spillerhandler, som har vakt bekymring i klubben

»Kun klienten (Laudrup, red.) må aflønne trænerens agent for det arbejde, han har udført«:

Michael Laudrup har ikke besvaret Politikens spørgsmål om, hvorvidt Swanseas betaling af Tutumlu medførte, at danskeren dermed slap for personligt at aflønne agenten for konsulentydelser i perioden. I repræsentationsaftalen havde træneren netop forpligtet sig til at betale Tutumlu 10 procent af sin basisløn.

Det danske fodboldikon har heller ikke besvaret Politikens spørgsmål om, hvilken rolle han selv spillede i de kontroversielle handler, eller om han i det hele taget havde kendskab til Tutumlus skjulte indtjening. Også agenten har undladt at svare på en lang række af spørgsmål om sin egen rolle i sagen. Han forholder sig kun til Laudrup og skriver:

»Jeg har aldrig delt ydelserne fra mit professionelle virke med ham. Derudover har jeg aldrig haft noget engagement med ham i forbindelse med repræsentation eller promovering af nogen spiller eller klub«.

Kilde: Politiken / Animation: Thomas Thorhauge, speak: Jakob Sorgenfri Kjær

Da Swansea tilbage i 2014 tilsyneladende ikke kunne bevise, at hverken Tutumlu eller Laudrup havde gjort noget forkert, kunne den walisiske klub heller ikke argumentere for, at manageren havde begået kontraktbrud.

Derfor måtte klubben kompensere danskeren for en uretmæssig fyreseddel. Det samme gjaldt hans assistenter Morten Wieghorst, Erik Larsen og Óscar García, der også var blevet afskediget. Mere end tre måneder forhandlede parterne, før de 23. maj endelig underskrev et forlig.

Det sikrede Michael Laudrup 1,55 millioner pund skattefrit – næstmest i flokken fik Bayram Tutumlu, som Swansea betalte 340.000 pund. Dermed havde klubben i alt betalt agenten i omegnen af 8,5 millioner kroner i det åbne. Bare en fjerdedel af det beløb, han efter alt at dømme havde tjent skjult på spillerhandler i løbet af den danske træners halvandet år i Wales.

I forliget forpligtede Swansea og Michael Laudrup sig desuden til at koordinere svar og undlade at »bringe hinanden i miskredit«, hvis en af parterne senere skulle udtale sig om deres forliste samarbejde. I dag har klubben da officielt også kun lovord tilovers for den danske træner – trods de store konflikter:

»Set fra klubbens side var alle spillerhandler i hans embedstid diskuteret, gennemsigtige og behandlet på korrekt vis. Vi havde en af vores bedste sæsoner i klubbens historie under Michael Laudrup, og vi var skuffede, da samarbejdet sluttede. I dag nærer vi intet andet end beundring og respekt for Michael«, skriver en Swansea-talsmand i en mail.

Den ros er ganske tæt på de ord, som Bayram Tutumlu foreslog, at klubben skulle bruge tilbage i 2014. På trods af alle problemerne i deres indbyrdes forhold sikrede agenten, at Swansea skulle omtale Laudrup pænt, når den annoncerede forliget. Og Tutumlu havde selv et forslag til, hvordan ordene skulle falde:

»Swansea vil gerne takke Michael for hans arbejde i klubben og særligt for at have givet klubben den bedste sæson i Swansea City’s historie, med det første store trofæ nogensinde og en top-10-placering i Premier League. Vi er kede af det, fordi slutningen kunne have været håndteret bedre, men det har været en erfaring, vi alle forhåbentlig kan lære af«.

Den walisiske klubs advokater fandt dog ordlyden »ejendommelig«, da Huw Jenkins og hans folk egentlig ikke mente, at de havde gjort noget forkert ved at fyre danskeren. Derfor endte den lille notits på Swanseas hjemmeside 23. maj også med knap så voldsom ros af Laudrup:

»Klubben vil gerne takke Michael for hans arbejde i den periode på 18 måneder, hvor han førte klubben til en niendeplads i Barclays Premier League og Capitol One Cup-trofæet. Alle i Swansea City Football Club ønsker Michael alt det bedste for fremtiden«.

Kort tid efter skrev Michael Laudrup under på en kontrakt med Qatar-klubben Lehkwiya, som Bayram Tutumlu havde forhandlet. Som noget af det første hentede den danske træner Chico Flores i Swansea.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce