Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Magasinet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antisemitismen spøger i den franske valgkamp

Den verdenskendte franske filosof, forfatter og instruktør Bernard-Henri Lévy ser fortidens spøgelser dukke op i den franske valgkamp: Racisme og antisemitisme trives både blandt Marine Le Pens tilhængere og i indvandrerkvartererne. Le Pen får ikke modspil, mener han.

Magasinet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den franske filosof og samfundsdebattør Bernard-Henri har altid været en mand med en sag.

I 1970’erne kæmpede han i skrift og tale mod kommunistisk totalitarisme og mod den antisemitisme, der i langt over 100 år har været en pestbyld på det franske samfund. I dag udgør den og fremmedhadet en trussel, som kan blive virkelighed, hvis Marine Le Pen fra partiet Front National sætter sig til rette i Élysée-palæet efter præsidentvalget 7. maj.

Der er faktisk direkte udsigt til palæet og dets park fra Bernard-Henri Lévy og partneren, skuespillerinden Arielle Dombasles, store lejlighed højt over præsidentens residens. Den tidlige forårssol bader præsidentpalæet i lys, men scenariet gør ikke Bernard-Henri Lévy i bedre humør.

Ingen gør oprør mod det, ingen siger noget imod det. Katastrofen er der allerede

Han læner sig frem mod Politikens korrespondent og siger med dyb alvor i stemmen.

»Katastrofen er her allerede. Det hænger sammen med, at alle franske kommentatorer og alle politiske kræfter i den grad resignerer og tager det for givet, at Marine Le Pen når frem til anden omgang af valget«, siger han og minder om, at faderen, Jean-Marie Le Pen, formåede at gøre det i 2002.

»Dengang, i 2002, var det et jordskælv. I dag er det nærmest naturgivent, det er forudbestemt. Ingen gør oprør mod det, ingen siger noget imod det. Katastrofen er der allerede«.

Bernard-Henri Lévy, der er kendt verden over som BHL, afviser den udbredte tese om, at op til 30 procent af vælgerne melder sig ud af det politiske liv ved at stemme på Marine Le Pen i første valgrunde 23. april.

»Det handler ikke om folk, som melder sig ud af det normale politiske liv. Det er for nemt. Det er funktionærer, som slutter sig til Front National, det er blevet landets største arbejderparti og ikke kun det«, siger han og tegner igen et dystert billede af situationen i landet, der sammen med Tyskland har lagt linjen i Europa i flere årtier.

»Vi er ved at opleve noget, som Frankrig levede med i slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. med Dreyfus-affæren. Vi oplevede det igen i 1930’erne som en tilslutning til det yderste højre, en opbakning, som i dette øjeblik bliver større. Jeg tror ikke, at hun bliver valgt. Men det er den bevægelse, vi kan konstatere lige nu«.

Bernard-Henri Lévys henviser til den markante antisemitiske og højreekstremistiske tradition i Frankrig, som han skrev om i bogen ’L’Idéologie française’ for 35 år siden.

Bogen vakte med sin påvisning af fremmedhad og antisemitisme voldsom opsigt og polemik, og nu er vi der igen, mener Bernard-Henri Lévy.

»Frankrigs historie er to parallelle historier. Der er den lysende historie«, siger han med henvisning til oplysningstidens Frankrig, og der er den dystre, som kulminerede i 1930’erne og regimet, som samarbejdede med Tyskland.

Han vurderer, at historien er med til at skabe grobund for Front Nationals holdninger.

Le Pens dobbeltspil

De har vind i sejlene. Flere grundige undersøgelser offentliggjort i avisen Le Monde viser, at næsten halvdelen af vælgerne sympatiserer med Marine Le Pens politiske holdninger, og at godt en tredjedel støtter hendes politiske linje omkring islam og indvandrere.

Hun foreslår blandt andet, at nyankomne indvandrerbørn først skal have adgang til offentlige skoler efter en vis periode, og det samme gælder deres og de voksnes adgang til det offentlige sundhedsvæsen.

Ingen andre partier går så vidt, og Bernard-Henri Lévy afviser påstanden om, at Front National under Marine Le Pens ledelse er ved at udvikle sig til et relativt moderat parti.

Kommentatorer og eksperter taler om, at hun har formået at gennemføre en ’dédiabolisation’, at hun har ’uddrevet Djævlen fra partiet’.

»Det kan man ikke, hvis man tror på Djævlen«, siger han og citerer digteren Charles Baudelaires ord om, at Djævlens største list er at få folk til at tro, at han ikke eksisterer.

Bernard-Henri Lévy mener, at pressen har givet Marine Le Pen for let spil. Det er først i de seneste dage, senest i et tv-program om partiets påståede misbrug af offentlige midler, som har ført til sigtelser af blandt andre Marine Le Pen, at medierne for alvor forsøger at gå bag kulisserne på et parti, som fremstiller sig selv som ærligt og renfærdigt i modsætning til den gamle politiske ’kaste’ bestående af borgerlige og socialdemokrater.

Men foreløbig påvirker kritikken ikke vælgerne, og Marine Le Pen taler om et komplot imod hende.

»Man har i de seneste 20 år ladet komplotteorier udvikle sig her i Frankrig. Man anser i den grad de teorier for at være en del af den normale politiske retorik, at ingen bliver chokerede«.

Demagoger får det også nemmere i en valgkamp, som ifølge Bernard-Henri Lévy finder sted på et lavt niveau.

»Det er ikke rigtigt, at franskmændene ikke interesserer sig for denne valgkamp. Problemet er, at de følger med i den af den forkerte grund på samme måde, som de kan være lidenskabeligt optaget af EM i fodbold eller af en konkurrence eller et realityshow i tv«, konstaterer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det er for øvrigt interessant, at der under valgkampen ikke er nogen store realityshows. Det er sikkert ubevidst. Men der er Fillon, Macron, Le Pen. Det har intet at gøre med politik for mig«.

Kritikken af religioner

Marine Le Pen får hjælp fra mange uventede sider, for det er ikke velset at tale om dele af virkeligheden i indvandrerkvartererne.

Forfattere og debattører som Michel Onfray og Pascal Bruckner, der i årevis har haft deres politiske ståsted til venstre, bliver angrebet for ’islamofobi’ af dele af venstrefløjen og medier som avisen Libération og magasiner som Télerama og les Inrocks, fordi de skriver om antisemitisme, racisme og kvindeundertrykkelse i indvandrerkvartererne.

Forleden måtte historikeren Georges Bensoussan forsvare sig mod tilsvarende anklager i en retssal.

Flere antiracistiske organisationer havde lagt sag an mod ham, fordi han har skrevet kritisk om antisemitiske strømninger i unge indvandrermiljøer. Fremtrædende arabiske intellektuelle, med forfatteren og journalisten Karim Daoud i spidsen har taget afstand fra anklagerne.

Georges Bensoussan blev frikendt, og for Bernard-Henri Lévy er det helt afgørende at sige sandheden overalt. Ifølge ham eksisterer der to former for antisemitisme i Frankrig: antisemitismen i indvandrerkvartererne og antisemitismen med dens historiske rødder både til venstre og højre i det politiske spektrum, og som Marine Le Pen i dag er en eksponent for.

»Det vil være en stor fejl at overlade fru Le Pen, som ikke har brudt med antisemitismen, monopolet på at tage afstand fra antisemitismen i indvandrerkvartererne. Det vil være en frygtelig gave at give hende«.

Bernard-Henri Lévy advarer samtidig mod begrebet islamofobi.

Islam er rundtomkring i verden og i særdeleshed i Frankrig skuepladsen for en ideologisk krig uden nåde. Den bliver ført mellem islamister og demokrater, og mellem de poler er der en sump, en midte, som vakler, og som tøver

»Det er et forsøg på at hindre al kritik, og det er at gøre islam en bjørnetjeneste, hvis man bruger dette begreb«.

Han finder det helt fundamentalt at kunne kritisere islam på samme måde, som man kan kritisere kristendommen og judaismen.

»Når disse religioner udvikler sig til vanvid, skal man tage afstand fra dem. Man skal ikke lade demokraterne i stikken. Det store flertal af muslimer er demokrater, er republikanere, og de er venner af oplysningstiden og menneskerettighederne. Man må ikke overlade dem til islamisterne. Jeg er med dem, jeg støtter dem«.

Ideologisk krig uden nåde

Ledende franske imamer har i forbindelse med de store terroraktioner taget afstand fra enhver form for vold, og enkelte, som den ledende imam i Bordeaux, optræder ofte på konferencer og i tv som modstander yderligtgående retninger inden for islam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men kun få tager for alvor stilling, og Bernard-Henri Lévy konstaterer, at det store flertal af muslimer forholder sig relativt passivt til den offensiv, islamister har ført i Frankrig i de seneste år, og han ser gerne en bevægelse ligesom i Storbritannien, hvor moderate muslimer gik på gaden med slagordet: ’Not in our name’.

»Islam er rundtomkring i verden og i særdeleshed i Frankrig skuepladsen for en ideologisk krig uden nåde. Den bliver ført mellem islamister og demokrater, og mellem de poler er der en sump, en midte, som vakler, og som tøver«.

Manden, der er kendt som den engagerede intellektuelle, tøver ikke.

»Der er en ideologisk kamp, og her skal man trække linjen klart op mellem de to opfattelser af islam«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden