Rovmordet skete på en kro i Trieste en tidlig junimorgen i 1768. Her overnattede den tyske kunsthistoriker og arkæolog Johann Joachim Winckelmann på sin vej mod Rom.
Den 50-årige herre havde netop opholdt sig en stund i München og Wien, hvor han havde besøgt sin ven, konservatoren Bartolomeo Cavaceppi. Under opholdet var han blevet hædret af dronning Maria Theresia, der havde været begejstret over hans bøger om græsk og romersk kunsthistorie. I sin bagage havde han en medalje, regenten havde skænket ham.
Måske var det ensomheden, der havde fået Johann Joachim Winckelmann til at søge selskab på kroen. Han havde hjertesorg efter en forelskelse i sin unge landsmand, Friedrich von Berg, der netop havde ladet sig vie i Paris. Herren i naborummet var en 38-årige italiener ved navn Francesco Arcangeli. De to krogæster havde tilbragt nogle aftener sammen, og som Arcangeli siden under afhøringen forklarede, havde Johann Joachim Winckelmann vist ham sine medaljer.
Da italieneren tidligt om morgenen trængte ind i tyskerens værelse, lå han stadig sovende i sin seng. Arcangeli var en småerfaren tyv, og planen var at stjæle medaljerne og være væk, før tyveriet blev opdaget. Men Winckelmann vågnede, han råbte op, og Arcangeli greb i panik sin kniv. Han huggede løs på manden, der forsøgte at gribe kniven med sine hænder. Så flygtede han. Medaljerne fik han aldrig med sig.
