Foto: Rick Bowmer/AP Photo/AP

Bitcoins er en lukket pølsefest for mænd

Indtil videre er det nørderne, de paranoide, de anarkistisk-liberale og ikke mindst spekulanterne, der benytter den virtuelle valuta bitcoin. Men hvad nu, hvis bitcoin i fremtiden bliver en væsentlig global valuta, der ejes af 95 procent hvide mænd?

»Åh, nej. Jeg havde glemt, at du var fra den kreative københavnerklasse. Selvfølgelig har du Apple!«, lyder den benhårde dom.

Nå, første fodfejl på min rejse ind i fremtiden: Jeg har iPhone og ikke Android-telefon. Og det er helt forkert, hvis man vil være techsmart og med i den digitale revolution. For Apple begrænser nettets frie bevægelse og kan f.eks. ikke bruges til bitcoins. Begynderfejl.

Denne kulturjournalist må jo nok indrømme, at hun ikke er særligt digitalt indfødt eller 2.0-agtig. Faktisk har jeg aldrig rigtig forstået, hvad de der bitcoins går ud på. På den måde falder jeg nok ret godt ind i den demografiske statistik, der siger, at de fleste bitcoin-entusiaster er mænd.

Det er der forskellige bloggere og meningsdannere, der nu begynder at stille spørgsmålstegn ved. Der bliver nemlig kun lavet 21 millioner bitcoins i alt, over halvdelen af dem er i omløb nu. 95 procent er på mandehænder. Den typiske bitcoinbruger er mand, hvid og cirka 32 år gammel.

Den britiske forfatter Brett Scott, der mest skriver om finansiel aktivisme, kalder fænomenet for en form for »kryptopatriarkat«. Han henviser til en undersøgelse fra University College London (UCL) om den store overvægt af mandlige bitcoin-brugere og kalder, noget provokerende, bitcoin-miljøet for »en pølsefest«, altså en fest kun med mænd.

Bitcoin-valutaen er stadig i den spæde begyndelse. Møntfoden er ret ustabil og var ude i nogle gevaldige udsving mod slutningen af 2013, da en bitcoin på en måned steg med 500 procent i værdi, fra 1.200 kr til 5.400 kr. for en bitcoin. I skrivende stund ligger en bitcoin på cirka 4.000 kr.

Foto: YTOURNEL PHILIP/Politiken-Tegning

Men hvad vil det betyde fremadrettet, hvis der ikke er nogen kvinder med i bevægelsen mod en stærk digital valuta uden fysiske penge, landegrænser eller banker? Det har denne lettere teknologisk udfordrede kvindelige journalist tænkt sig at undersøge.

Stenaldermad og fremtidspenge

Jeg har til at begynde med ladet mig invitere til bitcoin-frokost. Altså en frokost hvor vi betaler med bitcoins, så jeg kan se, hvordan man gør. Efter sigende skulle det nemlig ikke være så science fiction-agtigt at købe ting for penge, der ikke findes.

Indtil videre kan man ikke købe særlig mange ting i Danmark med bitcoins. CoinMap.org er et virtuelt kort over, hvor man kan betale med den digitale valuta. Kortet viser 54 danske virksomheder, der er hoppet med på bitcoin-bevægelsen. Det er sjovt nok nogle ret mandhaftige steder: stenaldermad, crossfit-træning, serverplads, en mekaniker, software, en bar – den slags. Men when in Rome, som det hedder – derfor går vi ud for at købe en ’stenalderhotdog’, betalt med bitcoins.

Palæo hedder spisestedet med stenaldermad.

Min bitcoin-medsammensvorne, Hans Henrik H. Heming fra bitcoin-firmaet bips.me, prøver forgæves at få min iTelefon til at oprette en såkaldt ’wallet’. Det er en slags digital pengepung eller konto, hvor man kan købe bitcoins, overføre og betale med dem. Han er ikke begejstret for Apple.

»Men du har vel en QR-reader, ikke«, spørger han bekymret og kigger på min ridsede iPhone 4, der pludselig ser både sølle og forældet ud. Som en ægte gentleman overfører han så nogle bitcoins til mig. Det er lidt svært at vide hvor mange, men jeg kan se dem på telefonen. Der er en del decimaler, så jeg kan godt regne ud, at vi ikke er ude i de store beløb.

»Har I overvejet, at der måske ikke er så mange bitcoin-brugere endnu, fordi den som valuta er noget nær umulig at omregne«, spørger jeg ham.

»I virkeligheden er det jo ikke så meget anderledes, end hvis vi to bytter perler. Vi beslutter os for, at perler har en vis værdi og kan bytte ting for dem«, siger Hans Henrik H. Heming.

Vi fortæller den unge mand bag kassen, at vi skal betale med bitcoins. Han taster det ind på den iPad, der fungerer som kasseapparat, og vi skanner med QR-appen på telefonen, og så er pengene overført og pølsen betalt.

Selve transaktionen tog lige så kort tid som at sige ’på beløbet, tak’ og gjorde ikke ondt. Især ikke fordi det ikke rigtig føltes som rigtige penge, men det problem er vi jo en del, der også har udfordringer med, når det gælder dankortet. Det besværlige var at oprette en bitcoin-konto og få fat i nogen af dem.

»Vi tager imod bitcoins alene på grund af reklameværdien. Jeg synes, det er sjovt, at man kan købe stenaldermad med fremtidspenge«, siger ejeren, Peter Emil Nielsen, og tager en slurk af sin chili-ingefær-æble-juice.

Flest kvinder handler på nettet

Indtil videre fordeler bitcoin-brugerne sig hovedsagelig inden for fire grupper:

Nørderne, der har været med, siden bitcoins voksede ud af rollespilskortbytteriet.

Spekulanterne, der opkøber bitcoins og gemmer dem for at tjene penge.

De paranoide, der vil færdes og handle på nettet uden overvågning.

Og de anarkistisk-liberale, der hader stat, banker, landegrænser etc. og selv vil have fuld kontrol over deres penge.

Alle fire grupper er nogle, der ikke er så mange kvinder i, så måske skal svaret på de manglende kvinder findes der.

»Det er rigtigt. Men jeg tror, kvinderne kommer med, efterhånden som bitcoins bliver brugt mere, og man kan betale med dem flere steder. Kvinderne var heller ikke de første til at hoppe med på nethandlen, men i dag er der en lille overvægt af kvinder, der handler på nettet«, siger Hans Henrik H. Heming.

Han synes, at den energi og det potentiale, han ser med bitcoins, minder ham om dengang, han startede med internettet for tyve år siden, og man kunne tjene millioner ved at opkøbe domæner og lave hjemmesider.

En af de sjældne 5 procent minoritetskvinder, der er hoppet med på bitcoins, er Sasha Renate Bermann, cand.ling.merc. og i øjeblikket bosat i Helsinki. Her har hun netop set byens første bitcoinhæveautomat, hvor man kan købe og overføre bitcoins.

»Jeg er interesseret i bitcoins, fordi jeg overfører og modtager en del penge fra udlandet, hvilket i det lange løb koster en del i gebyrer. Der er bitcoins et alternativ, hvor jeg kan fjerne en del omkostninger, da det er hurtigere og billigere end bankoverførsler«, siger hun.

Sasha Renate Bermann hepper på bitcoins og tror, at efterhånden som den digitale møntfod vil blive mere udbredt, vil valutaen også blive mere stabil.

»Fra tid til anden handler jeg også med bitcoins. Men senest har jeg nu købt planter online for bitcoins«, fortæller hun.

Vesterhavsost og nørdepiger

En anden bitcoin-venlig kvinde er Vibe Knoop, der driver Jensens Ostelager på Nørrebro. Hun tager imod bitcoins i sin butik, men har indtil videre kun lavet en enkelt handel.

»Jeg synes, det kunne være sjovt, hvis der kom en masse nørder herind, og jeg kunne sælge dem god dansk ost i stedet for pizza og cola, som sådan nogle normalt lever af. Jeg satser ikke så meget ved det, for hvis valutaen går ned, mister jeg måske en handel på 70 kroner for et stykke vesterhavsost. Men jeg ville være skeptisk, hvis jeg var guldsmed, der solgte dyre ure«, siger hun.

Netværksgruppen Geek Girl Denmark er for kvinder, der interesserer sig for teknologi og internet. Der er næsten 1.000 medlemmer i netværket, men bitcoins har endnu ikke været på dagsordenen til deres arrangementer.

»Man kan sige, at bitcoins nok har mere brug for kvinderne, end vi har brug for bitcoins, som det er nu. Alle analyser viser, at meget af den økonomiske beslutningstagning i familierne ligger hos kvinderne. Så bitcoins har brug for at få dem med for at blive en rigtig valuta«, siger Henriette Weber, leder af Geek Girl Denmark.

Foto: Kaori HItomi/AP

Hun mener, at folkene, der er evangelister for bitcoins, skal skabe alliancer med firmaer, der appellerer til kvinder.

»Bitcoin-folkene er meget ideologiske og kommer ofte fra gamermiljøet. Pengene henvender sig til mænd og er udviklet af og til mænd. Det er en slags finansiel hacking med antikapitalistisk valuta i stil med, hvad Pirate Bay gjorde for downloading. Det er der nogle kvinder, der støtter op omkring rent ideologisk. Men bitcoins kommer ikke til at blive en finansiel revolution, hvis ikke kvinderne kan se, hvordan de kan bruge dem i hverdagen«.

Men spørgsmålet er så, hvad det betyder, at det er mænd, der sidder på BTC-pengene fremadrettet?

»I alle andre finansielle systemer har mændene også siddet på pengene først. Indtil videre virker bitcoins dog ret risikabelt. Det var ikke der, jeg selv ville bruge mine sparepenge. Der ville jeg nok hellere købe nogle Vestas-aktier«, siger Henriette Weber.

Et par initiativer prøver at hive flere kvinder ind i bitcoin-miljøet. Hjemmesiden thebitcoinwife.com handler om shopping, bagværk og vægttab – med bitcoins, og Bitcoin Beauties er en slags online-skønhedskonkurrence for bitcoin-kvinder.

Men usikkerheden omkring bitcoins er til at tage og føle på. Forleden kom det frem, at verdens største bitcoin-børs, Mt. Gox, med base i Tokyo, er gået i betalingsstandsning og måske har fået stjålet bitcoins for to milliarder kroner.

Herhjemme skulle Skat i slutningen af januar være kommet med en udmelding om, hvorvidt man skal betale moms ved handel med bitcoins og kan få fradrag ved tab. Men den udmelding er udsat. Finanstilsynet advarer dog indtil videre mod bitcoins.

Publiceret 5. marts 2014

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce