Når man lander på månen i 2030 og slår døren op på månelanderen, vil man til tonerne af Frank Sinatras ’Fly Me to the Moon’ blive mødt af noget af et syn: en spirende månelandsby, der gemmer sig på den uudforskede del af Månen, som altid vender væk fra Jorden.
Det er drømmen hos tyske Johann-Dietrich Wörner, der i juli sidste år blev generaldirektør for Det Europæiske Rumagentur ESA. Han rejser verden rundt for tiden for blandt andet at fortælle om måneprojektet, som ESA foreslår som en naturlig afløser til Den Internationale Rumstation ISS, som Danmarks astronaut Andreas Mogensen arbejdede på sidste efterår under sin første mission.
Politiken møder rumchefen i en tidlig morgenstund knap 400.000 kilometer fra Månen: i en hotellobby på Hotel Phoenix i Bredgade i København. Johann-Dietrich Wörner sidder i en rød kongestol, der matcher hans røde slips, og han ligner en, der kæmper lidt med at holde sig vågen, mens han trykker sig let på panden med sin venstre pegefinger. Så snart samtalen falder på Månen, lyser han op og lægger ansigtet i veloplagte folder.
»Lagde du mærke til den smukke fuldmåne her til morgen? Hver gang jeg kigger på den runde skive, drømmer jeg om, at verden kunne gå sammen om at bygge en bæredygtig og permanent månelandsby på Månens bagside. Her ville man ligge i læ for Jordens radiobølger, og med fraværet af en atmosfære ville man med et teleskop kunne kigge langt ud i universet ganske uforstyrret«, siger Johann-Dietrich Wörner, mens de varme øjne stråler gennem de uindfattede brilleglas.
