Peter Høeg er overrasket. Han har set melodigrandprix, og lige der for hans øjne stod en vinder, i hvem yin og yang materialiserede sig i en og samme person.
»’Rise of the Phønix’ gjorde et kraftigt indtryk på mig. Jeg fik en følelse af græsk mytologi, flere græske guder havde en form for flerkønnethed. Han, eller hvad man skal kalde ham, har godt nok en forfinet kompleks måde at nærme sig det kvindelige på«.
Intervieweren er også overrasket, hun havde forberedt sig på at tale med en tilbagetrukken mystiker fra et midtjysk meditationscenter, og så taler han om melodigrandprix.
Men det giver mening, for bortset fra Conchita Wursts fuldskæg er det lige præcis den blanding af maskulin actionkraft og feminine fornemmelser, som Peter Høeg balancerer med i sine kvindelige hovedpersoner. Og i sig selv. Balancen mellem det mandlige og det kvindelige optager ham intenst.
