Francis Fukuyama voksede op i et hjem med en førsteudgave af ’Das Kapital’. Den meget kostbare bog var et arvestykke fra hans morfar, som var en berømt japansk økonom. Men selv blev Fukuyama ikke marxist, snarere tværtimod.
Den bog, der gjorde ham verdensberømt, ’Historiens afslutning og det sidste menneske’ fra 1992, blev læst som det endelige opgør med kommunismen. Den unge Fukuyama så ud over verdenshistorien og konstaterede, at det liberale demokrati var den sidste stærke idé om det rigtige samfund.
»Min far sagde, jeg var blevet hjernevasket af amerikanerne«, forklarer Fukuyama, hvis forældre var indvandret til USA fra Japan.
»Vi havde lange politiske diskussioner i min ungdom, og vi blev aldrig politisk enige, min far og jeg«.
