Der var patienter, der skulle køres i dialyse. Affugtere, der skulle afleveres hos folk med vand i kælderen. Havarerede biler på motorvejen, der skulle køres fra Ballerup til Korsør midt om natten, når der alligevel ikke var nogen, der havde brug for en ambulance. Og så var der lugten af død. Der blev kørt bort i en Ford Transit med matterede ruder og ventilation på taget.
I Anders Breinholts syv år som falck- redder havde Falck nemlig entreprisen på at hente folk, der var døde derhjemme og havde været det så længe, at det ikke rigtig duede at få dem ind i en ambulance. I stedet mødte Breinholt og hans kolleger op i rustvognen, der både kunne højtryksspules og desinficeres bagefter, hvis det var nødvendigt.
»Den kunne køre med alt. Også råddenskab. Eller hvis det var noget, der svinede. Det kan godt svine, hvis folk har ligget døde længe. Eller har taget sig af dage på en voldsom måde«, fortæller Anders Breinholt.
»Den blev også brugt, hvis der var noget, der lugtede meget. Men som regel lugter alle, der er døde. Også efter kort tid«.
