Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra præsident Obama om, at handelssanktionerne mod Cuba skulle ophæves, thi nu havde de eksisteret i mere end et halvt århundrede, uden at kommunisterne var gået ned med flaget af den grund, og så kunne man jo lige så godt slå en streg over fortidens fjendskab og komme i gang med at sælge nogle Big Macs og nogle nye biler til cubanerne i stedet for de gamle smadrekasser, de tøffede rundt i.
Det var en rigtig julehistorie, da USA og Cuba afslørede, at de er på vej til at genoptage de diplomatiske forbindelser, som blev afbrudt i 1960 og efterfulgt af mislykkede invasionsforsøg, indledende øvelser til en atomkrig, en flygtningestrøm af bibelske dimensioner samt mindst otte forsøg på at slå revolutionslederen Fidel Castro ihjel på lige så mange fantasifulde måder.
I USA fik nyheden om det historiske tøbrud ganske vist en lidt blandet modtagelse. De forholdsvis mange amerikanere, der befinder sig et godt stykke til højre for alting, følte sig således bekræftet i, at Barack Obama rent faktisk er kommunist, sådan som de havde advaret sig selv og hinanden om, siden han stillede op til sit første præsidentvalg.
De fleste andre var dog glade. Også Politiken, som på forsiden proklamerede, at »den kolde krigs sidste bastion er faldet«, hvilket så måske var lige optimistisk nok, når man tænker på, hvordan Ruslands præsident, Vladimir Putin, fører sig frem for tiden.
