Nu skulle det så være lidt mere sikkert, end det var i sidste uge, at det amerikanske præsidentvalg bliver et opgør mellem den fornuftige bedstemor Hillary og den pinlige onkel Donald.
Religiøse republikanere slår ganske vist syv kors for sig ved tanken om at få Donald Trump som præsidentkandidat, men de skal vist have fat i en mere end almindeligt dygtig exorcist for at uddrive den fremstormende milliardær, der også kom sejrrigt ud af den meget omtalte supertirsdag efter at have rejst gennem 11 stater og talt i timevis over emnet ’Ting, der falder mig ind’.
Dog sejrede han ikke helt så meget, som han kunne have gjort, så ’The Donald’ kan endnu ikke vide sig sikker på nomineringen i Nixons og Reagans gamle parti, kunne man forstå på de imponerende mange reportere, som danske medier havde sendt til USA for at formidle og fortolke valgresultaterne. Det er vel kun Roskilde Festivalen, der øver større tiltrækningskraft på danske journalister end en amerikansk valgkamp.
Men det er nu også en god historie – især efter, at det er gået op for selv de mest tungnemme iagttagere, at Trump ikke bare er en operettefigur, der fylder tiden ud, indtil de rigtige politikere kommer på banen. Han er en operettefigur med en reel chance for at blive »den frie verdens leder«, som de mange udsendte reportere siger i særligt højstemte øjeblikke. Så kan vi gyse lidt ved tanken om at se Frankensteins uhyre med korngul paryk blive taget i ed som USA’s præsident. Og vi kan ryste overbærende på hovedet ad de skøre amerikanere, idet vi behændigt glemmer, at fremmedfjendske folkeforførere som Donald Trump ikke kun er et amerikansk fænomen.
