Det er noget af en tilsnigelse at tale om enere i dansk teater: De er virkelig mange. Men digteren, filmskaberen, teaterchefen, dramatikeren, musikmanden og engang også ungdomsskolelederen Søren Marcussen er gået andre veje end de fleste.
Og selv om kursen ofte har været dikteret af træf og tilfældigheder, har teaterchefen for teatret Opgang2 fulgt en tydelig rød tråd, og den røde farve kommer af hjerteblod: både det, han selv bløder for at skabe kunst for den del af befolkningen, der ikke fik teaterbilletter i dåbsgave, og det helt unge hjerteblod, som han har viet sit liv til at sætte i kunstnerisk kog, for kunst kan forandre, mener han. Og der er ikke mange af hans forestillinger, fortællinger, digte, filmprojekter eller andre påhit, som ikke enten har været om børn og unge, med børn og unge, af børn og unge eller det hele på en gang.
