Begavet med en klar, blå stemme trådte sanger, sangskriver og musiker Tracey Thorn ind på den engelske musikscene i postpunkens tidlige år omkring 1980. Hun læste engelsk på universitetet i Hull og spillede samtidig i blandt andet bandet Marine Girls, der fik et større publikum og udsendte to plader. Men det var sammen med studiekammeraten Ben Watt, hun for alvor fandt sit eget udtryk, da de to i 1982 dannede duoen Everything but the Girl.
Deres elegante, jazzede pop med bossanovaindslag var som et tiltrængt køligt klæde på en feberpande, og den blev bedre og bedre, efterhånden som det musikalske grundlag for Thorns stemme blev mere elektronisk eksperimenterende. Pladerne ’Amplified Heart’, ’Walking Wounded’ og ’Temperamental’ fra årene 1994-1999 har tidløshedens kvaliteter og blev de foreløbig sidste fra Everything but the Girl. I slutningen af 1990’erne var duoen ellers så populær som nogensinde, efter at et remix af nummeret ’Missing’ havde givet den langtidsparkering på hitlister i hele Europa og dermed også et bredere publikum.
