Mennesker med overdreven kærlighed til deres kæledyr. Ældre europæiske kvinder på jagt efter sex med unge afrikanske mænd. Østrigske mænds skamfulde samlinger af S/M-udstyr og nazi-artefakter i villakvarterernes kældre.
Det er nogle af de mennesker, instruktøren og filmproduceren Ulrich Seidl har fortalt om i film, der på samme tid føles afskyelige, fascinerende og væsentlige. Fordi stilisten Seidl i en meget stramt arrangeret form har det med at udstille menneskets mørkeste eller mest absurde sider uden at dømme eller kommentere dem. Uanset om han har premiere på en dokumentar- eller fiktionsfilm, bruger han altid virkeligheden som afsæt til at skabe værker, der ofte chokerer og vækker lige megen beundring og debat.




























