0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Richie Bravo har haft sin storhedstid. Nu optræder han med sin sentimentale schlagermusik for næsten tomme sale.

5 hjerter: Filmen er skammeligt overset

Den østrigske tabukradser Ulrich Seidl har lavet sin første fiktionsfilm i ti år, og den har ikke fået de priser, den fortjener. Filmen er mesterlig og morsomt urovækkende i sine nådesløse eksistensportrætter.

FOR ABONNENTER

Richie Bravo skruer op for volumen og prøver at overdøve sin fars sang med sin egen schlagerfavorit på plejehjemmet. For mens den fallerede popsanger kører sin demente far rundt i en kørestol, bryder den gamle mand nemlig ud i en nazisang.

Man mangler kun, at han begynder at heile for at slå fast, at fortidens spøgelser endnu huserer i Østrig.

»Amore Mio« brummer Richie Bravo (Michael Thomas) messende hen over den gamles ubehagelige udgydelser, mens de venter på en elevator, som man forventer vil føre dem nedad – hvis ikke til helvede, så til kælderen – for det er menneskets moralske underetager, der er Seidls primære locations.

Og er helvedes soundtrack egentlig ikke schlagermusik eller dansktop?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce