Det bedste film og tv
Når man i vore dage suser over Storebælt med tog eller bil, er Sprogø med det forblæste fyrtårn nærmest kun et kort fartsløret moment. Sådan var det ikke for de mange unge kvinder, der var forvaret på ubestemt tid på øen, som 1923-61 husede en af de nu så berygtede Kellerske Anstalter, hvor man placerede ’moralsk åndssvage’ eller ’moralsk defekte’ unge kvinder.
Historien er ikke ny, men den gærer videre og stiger i disse år som sumpgas op til overfladen af det danske samfund, hvor man nutildags har svært ved at genkende sig selv i datidens menneskesyn. Også sammenlignet med Tyskland var Danmark helt i front med en lov om arvehygiejne og adgang til sterilisation fra 1929, der er blevet kaldt Europas første racehygiejniske lov.
Socialt uønskede elementer skulle isoleres fra samfundet, så de ikke udgjorde en ’smittefare’ for den sunde samfundskrop. Allerhelst skulle de uønskede elementer tvinges eller lokkes til at blive steriliserede, så de slemme gener ikke kunne spredes. Efter en stramning af loven i 1934 blev langt de fleste af Sprogø-pigerne steriliseret, før de kunne blive løsladt.
Det var dengang, Poul Nyrups far blev stemplet som moralsk åndssvag og tilbragte en årrække isoleret på Livø i Limfjorden. Pigernes ø blev Sprogø. Hertil sendte man unge kvinder og store piger, fordi de havde udvist tegn på skørlevned, var blevet gravide uden for ægteskab eller blot afsløret en form for ’ustyrlig’ livsappetit, som i dag betragtes som naturlig, men som dengang blev betragtet som uønsket og farlig.
