Det bedste film og tv
En seriemorder er på spil. Vi kender situationen til hudløshed fra amerikanske film. Da kameraet løfter sig fra morderen og hans seneste offer, glider dets blik ud over en storby vidtstrakt i natten. Det ligner umiddelbart den ikoniske udsigt fra Mulholland Drive ud over Los Angeles, men i ’Holy Spider’ tegner gadebelysningens glitrende gitterværk et gigantisk edderkoppespind i natten.
Med dette mørkt strålende billede introducerer Ali Abassi den hellige iranske by Mashhad. Her myrdede ’Edderkoppemorderen’ Saeed Hanaei lige efter årtusindskiftet 16 prostituerede med den begrundelse, at han ville rense Imam Rezas helligdom for faldne kvinders besudling.
Mulholland/Mashhad-motivet er ikke den eneste gang, jeg oplever en kobling til amerikansk film i Ali Abbasis seriemorderfilm. Da morderen med det spilkogende sind på et tidspunkt strækker sin hånd ud i mørket for at mærke regnen, der falder fra oven og vasker hans hånd ren, hører jeg for mit indre øre Travis Bickle i Scorseses ’Taxi Driver’ profetere om sin egen blodige mission i New Yorks Babel: »Some day a real rain will come and wash the scum of the streets«.
Fundamentalistisk-patriarkalske religioner har en særlig evne til at fyre op under kvindehadske voldsmænd. Om denne kobling mellem det iranske og det amerikanske seriemord er bevidst fra den iranskfødte instruktørs side, skal jeg ikke kunne sige, men filmisk giver det mening. ’Holy Spider’ ligner en iransk film, der er fusioneret med en amerikansk seriemorderfilm som David Finchers ’Zodiac’.
