Det bedste film og tv
Som den nytårsraket, der overstråler nattens middelmådige fyrværkeri og lammer Rådhuspladsen med sin kulørte blitz. Sådan rammer Diêm Camille skærmen i P3-serien ’Bad Bitch’, der er DR’s første afrodanske produktion.
De lange, tynde fletninger i hendes lyseblå paryk kan brænde streger i hornhinden, når de danser rundt om det fortryllende ansigt. I rollen som Nikki er hun en bad bitch, der ejer billedet. Og en diskokugle af energi i sin egen frisørsalon, som hun har gjort til en ambassade for ung afrodansk selvtillid i et hvidt Danmark.
Jeg var fortryllet fra første scene, men også lidt irriteret over den overgearede tone, fordi jeg troede, at det her ville være P3 på kokain. Lige indtil jeg fornemmede, hvordan festen kun var begyndelsen på et seismografisk præcist portræt af en ung kvinde, hvis personlighed er så meget »ekstra«, som det hedder i serien, fordi hun forsøger at skjule en tindrende usikkerhed indeni.
Som datter af immigranter fra Elfenbenskysten er hun spændt ud mellem to kulturer, som hun ikke føler sig hjemme i. Og så må man forsøge at finde fodfæste i sit eget udtryk. Der er fart på, mens diskokuglen krakelerer i gletsjertid. Den modsætning er så musikalsk flettet sammen, at man bliver fuldstændig viklet ind i hendes historie og efterlades dinglende af de tvetydige svar efter seriens i alt fire afsnit.
