Det bedste film og tv
Den herskende kliché var at kalde forvandlingskunstneren David Bowie en kamæleon. Brett Morgens dokumentarfilm ’Moonage Daydream’ påpeger, at Bowie var noget meget mere radikalt. Det var nemlig omgivelserne, der igen og igen måtte tage farve af Bowie og ikke omvendt.
I sin beskrivelse af Bowies mange transformationer benytter Brett Morgen samme metode som i sin dokumentar om Kurt Cobain, ’Montage of Heck’. Morgens metode er en rapsodisk montage, der med et enormt puslespil af klip og med adgang til masser af nyt materiale lader kunsten og kunstneren tale for sig selv.
’Moonage Daydream’ formidler for fuld musik med klip fra koncerter, videoer, små hapser fra gamle reportager og omhyggeligt udvalgte interviewfragmenter Bowie som en fortælling , der hverken læner sig op ad talende hoveder, ordrige analyser eller et bastant narrativ.
Klipningen er underkastet en blid kronologi, der bliver mere fremtrædende, efterhånden som montageværket skrider frem. I stedet for et definitivt portræt med alle tænkelige vinkler dækket ind får man et billede, der folder sig ud næsten som en blomst.
