Det bedste film og tv
Hver mandag aften de seneste to måneder har været ’Winning Time’ for mig. Her har HBO sendt et ugentligt afsnit af komediedramaserien om starten på det dynasti, som basketballholdet Los Angeles Lakers udviklede sig til i 1980’erne.
Men nu er det slut, og jeg savner allerede udsigten til at blive sendt tilbage til et groovy Los Angeles mellem 1979 og 1980, hvor aftensolen gløder mellem palmeblade, swimmingpools lyser lyseblåt, polokraver breder sig i brystbredde, og ghettoblasteren bøvser p-funk fra Parliament på skulderen af superstjernen Magic Johnson, der smiler så røvcharmerende, at jeg næsten udviklede et man crush.
’Winning Time: The Rise of the Lakers Dynasty’ er topunderholdning, man bliver glad i låget af. Kaffen skal være klar, børnene puttet, og hvis billygterne giver genskin på fladskærmen, skal rullegardinet ned. Og for en gangs skyld trykker jeg ikke på valgmuligheden ’skip intro’, når det californiske hiphop-band The Coups vintage-fede bas funker showet i gang over klip fra basketballbaner og kulisser, der med lækkert grynede billeder ligner arkivmateriale fra en gylden fortid. Jeg skal have det hele med.
Sådan kan en serie blive et ritual. Det sker ikke mange gange i løbet af et år, men når det sker, får det mig til at elske fjernsyn og det fortælleformat, der gør hvert afsnit til en særlig begivenhed.
